Annonce
Ulfborg/Vemb

Jörg og Katrin kører 800 kilometer for fyrværkerifrit nytår i Husby: - De fyrer af alligevel

Katrin og Jörg Scheich trækker hvert år til Husby for at holde jul og nytår. De gider ikke de mange raketter og batterier, der nytårsaften raser mod himlen og vælger derfor området, da fyrværkeri er forbudt. Foto: Morten Stricker
Når kalenderåret lakker mod enden, tager Jörg og Katrin Scheich børnene med 800 kilometer nordpå - til sommerhusområdet ved Husby. Dels for at tilbringe julen i sommerhus - dels for at slippe for fyrværkeriet. Men helt krudtløs er himlen ikke ved sommerhusområdet, når klokken rammer slaget 12.

Husby: Der bliver proppet batterier, raketter og fontæner en masse ned i indkøbsvognene i disse dage. For fra den 27. december måtte der landet over forhandles nytårskrudt fra butikshylderne.

Men mens flere valfarter til krudtmarkederne, nyder familien Scheich stilheden - her i den vestjyske natur ved Husby, hvor de har lejet et sommerhus:

- Vi er kommet her i området igennem 30 år, og det er femte gang, vi også holder jul i sommerhus, forklarer 39-årige Katrin Scheich, der sammen med sin mand Jörg til dagligt driver en værktøjsforretning ved Fulda nær Frankfurt.

I sommerhusområdet her ved vestkysten strækker stråtækte tage sig udover størstedelen af sommerhusene. Netop derfor er området plastret til med "fyrværkeri-forbudt"-skilte. Det er en af grundene til, at det er netop her, den tyske familie år efter år fejrer nytår:

- Fyrværkeri er farligt. Dyrene udenfor bliver forskrækkede. Og i Afrika og fattige lande er der hungersnød og sult, og så bruger man så mange penge på nytårsskyts - det synes vi ikke giver mening. Det er... nonsens, siger Jörg Scheich, der helst vil være foruden det forkromede himmelhvælv nytårsaften.

Det lykkes dog ikke altid.

Annonce
Nytår handler ikke om krudt og raketter, men om hygge og afslapning for den tyske familie. Foto: Morten Stricker

Fyrværkeri-frit?

For på trods af, at området er "fyrværkeri-frit", er der stadig mange, der slipper en raket eller ti løs, når klokken rammer 12.

- De fyrer af alligevel. Selvom det er forbudt, siger Jörg Scheich. Katrin supplerer:

- Det synes vi ikke kan være rigtigt. For hvorfor så komme her, når de ikke vil følge reglerne, siger hun.

Parret har da også oplevet, at der i området for det, som parret husker som værende 10-15 år siden var et hus, der gik ild i. Og bekymringen vil altid være der for, at det samme sker med deres udlejningshus.

Afslapningen

Det er ikke krudt, nytårsaften handler om, for den tyske familie, der udover Jörg og Katrin består af børnene Frida på fire, Ben på 12 og Luis på 15. Det er hyggen og afslapningen - i det hele taget - i juleferien, som for de fem varer fra 21. december til 11. januar, hvor turen igen går hjem til Tyskland.

- Vi har en meget travlt hverdag med firmaet, så vi bruger de her tre uger til at falde ned og slappe af. Det er det, det handler om for os, siger Jörg Scheich.

Dagen går som oftest med at gå ture i området om eftermiddagen, spille spil, se tv og slappe af. Om aftenen bliver der lavet god mad, og så gås der klokken 12 udenfor med en lille drink i hånden og ønskes godt nytår til hinanden. Sådan bliver det også i år - forhåbentlig uden for mange raketter.

Det er forbudt at fyre raketter og batterier af i sommerhusområdet ved Husby grundet de mange stråtækte huse. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];