Annonce
Livsstil

Johannes dyrker malten og Philip brygger øllen: Fra hobby til Michelin- leverandør

De to bryg-venner har hver sin favorit fra bryggeriet Åben: Johannes Karstoft sværger stadig til deres første bryg, Bryg 61, mens Philip Hulgaard lige nu er vild med den lidt syrlige Passionate Berlina, der nærmest dufter af passionsfrugt. I baggrunden ses én af Johannes Karstofts marker, der støder lige op til bryghallen. Foto: John Randeris
Johannes Karstoft åbnede i 2017 bryggeriet Åben sammen med sin barndomsven Philip Hulgaard og leverer maltbyg til ølproduktionen. Et hobbyprojekt er blevet til forretning med flere ansatte.

Det giver rigtig god mening, at Johannes Karstoft også dyrker maltbyg på sine marker. Han har nemlig selv været med til at etablere bryggeriet Åben, som i løbet af et par år har oplevet en forrygende vækst. I dag sælger bryggeriet øl til barer, caféer og restauranter i hele landet og såmænd også i udlandet.

Det hele begyndte, da Johannes var ude at rejse med sin gode ven Philip Hulgaard. De har været legekammerater, siden de i 1999 blev naboer ude på landet lige nord for Kolding. De blev klassekammerater, og efter afsluttet studentereksamen tog de ud at rejse.

I 2016 rejste de ud i verden til bl.a. Malaysia og Indonesien. Johannes husker tydeligt, hvordan de en dag sad og kedede sig lidt på et hostel ude i junglen på Borneo.

De snakkede, og som så ofte før fløj det i luften med ideer. De har altid fået mange ideer sammen, og nogle af dem har de også omsat til projekter, men nok ”mindre seriøse”, som Philip Hulgaard siger med et smil.

Men denne dag på Borneo talte de for første gang om at brygge øl sammen. Ideen bundfældede sig, og hjemme igen tog de på et tidspunkt kontakt til en mand, der bryggede øl.

-Det var sjovt at prøve, og så virkede det tilpas overskueligt, siger Philip Hulgaard, der netop havde sagt op hos PWC i København, mens Johannes var i fuld gang som planteavler.

Annonce
Bygplanten, der skal levere maltbyg til Åben, bliver tjekket for at se, om kvaliteten lever op til kravene. PR-foto Åben

Mange bryg kasseret

De husker tydeligt, da de var ude og købe den første palle malt, som de slæbte ind bag i bilen, og nu var det bare med at øve sig ude i en gammel stald på Philip Hulgaards barndomshjem.

-Vi gik i gang med ”trial & error” (at forsøge og tage fejl.red)– og det var mest error, griner Philip.

De første 60 bryg var bare ikke gode nok. De købte brugt udstyr i efteråret i 2016, og juli 2017 ville de åbne bryggeriet.

-Vi var enormt heldige, for bryg nummer 61 var god, og det var kun få dage, før vi skulle åbne bryggeriet, fortæller Johannes Karstoft, der sammen med Philip Hulgaard ryster grinende på hovedet, når de fortæller, hvordan de stod og tappede på flasker dagen før åbningen.

Første år med hårdt arbejde

I begyndelsen var bryggeriet præget af hobby. Johannes leverede ganske vist maltbyggen, men passede sit landbrug, mens Philip arbejdede i København og bryggede i fritiden.

-Det første år var præget af masser af arbejde. Vi kendte ikke til processen, og vi lavede mange fejl. Samtidig kørte vi land og rige rundt med en fustage for at komme ind på caféer og bare, fortæller Philip Hulgaard.

Men lige pludselig fik de sparket hul ind i ølbranchen. Det skete sidste år ved Øl festivalen i København.

-Det spredtes hurtigt, at vi var de nye drenge i klassen, og det endte med, at alle de andre bryggere stod ovre hos os, fortæller Philip.

Lige siden er det bare gået stærkt. Rigtig stærkt. Som de siger, nærmest i kor:

-Det er helt sindssygt!

Bryggeriet Åben har gang i det. Manden bag Philip, satser nu 100 procent på bryggeriet, der ligger ude på landet. Han har bryggeret sammen med en makker.De laver 17 forskellige øl. Foto: Søren Gylling

Tæt på 100.000 liter i år

Sidste år var de nomineret til årets bryggeri af ølentusiasterne og tog en femteplads i afstemningen.

De sælger øl til Michelin-restauranten Domestic i Aarhus og leverer til Spanien, Frankrig, Finland og taler med Schweiz. I dag består salgsarbejdet mest af at svare på henvendelser fra interesserede købere, og produktionen nærmer sig 100.000 liter om året.

Foruden Philip er to fuldtidsansatte i bryggeriet og fire deltidsansatte. Åben er alt andet end et hobbyprojekt i dag, men ingen ved, hvor det bærer hen.

Johannes Karstoft har trukket sig fra bryggeriet, men han leverer stadig maltbyg.

-Philip vil gerne udvikle bryggeriet, og humlen i det er, at jeg ikke kan levere mere tid til ekstra projekter, så vi blev enige om, at det var bedst, at jeg gik ud af projektet, siger Johannes Karstoft.

Han har i år dyrket 38 hektar med maltbyg, og det skal nu maltes og gøres klar til ølproduktionen i Åben.

-Hele ideen er, at det skal være lokalt. At vi kan få maltbyggen fra markerne heromkring, og at vi ikke skal køre til den anden ende af landet for at få byggen maltet, siger Philip, der håber at kunne få det maltet på Bryggeriet Fuglsang.

Da journalisten lukker for båndoptageren, går de to gamle legekammerater i gang med fagsnak, for nu handler det om proteinindhold, vandprocent og alle mulige specifikationer.

Det startede som en hobby, men nu er der business, og alt indhold skal leve op til høje kvalitetskrav. PR-foto Åben
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce