x
Annonce
Navne

Jesper og Lenette Holm rykker fra Harboøre Centret til Plexus i Idom-Råsted.

Jesper og Lenette Holm, der fra 1. november er ansat som lederpar i Plexus Idom-Råsted. Arkivfoto

Idom: - Det er en uvurderlig erfaring, vi får ind fra dag ét. Det er guld værd for os.

Siger Viggo Moustgaard Rækby, formand for Plexus i Idom-Råsted, der har ansat Jesper og Lenette Holm som nyt centerlederpar i Plexus med start fra 1. november

De kommer fra en tilsvarende stilling i Harboøre Centret, som de som centerlederpar og ægtefæller har drevet med stor succes. Men hvor de valgte at stoppe, fordi de ikke kunne blive enige med bestyrelsen om løn- og arbejdsforhold.

Parret bringer mange års god erfaring med til Plexus i Idom-Råsted. Det er netop den erfaring, man er så glade for at få i Idom-Råsted.

- Plexus er jo både midtpunkt og hjerte for lokalsamfundet, idrætten og alle foreninger. Det er Harboøre Centret også, og parret har gennem tyve år udviklet det fra at være en hal til et stort flot center, siger Viggo Rækby.

Der lægger stor vægt på ægteparrets egenskaber.

- De er meget vellidte i lokalsamfundet, og det betyder ufattelig meget i de små samfund, at man kan samarbejde med de lokale og de frivillige, siger formanden.

Plexus har mellem 80 og 100 frivillige, der jævnligt giver en hånd med praktisk arbejde og indsats.

Jesper Holm indtræder i stillingen som centerleder, og får det overordnede ansvar for driften af Plexus.

- Ud over arbejdet som leder i Harboøre Centret har Jesper haft meget med de lokale foreninger at gøre i Harboøre. Dette tætte arbejde til foreninger ønsker vi også at Jesper skal få i Plexus, så han her igennem kan komme ud og møde så mange af os lokale som muligt, siger Viggo Rækby.

Lenette får som centerassistent ansvar for flere områder, herunder at drive og udvikle caféen.

- Hun får ansvar for det praktiske omkring arrangementer i Plexus, og så bliver hun samlingspunkt for de mange timelønnede og frivillige, som vi er så velsignet med. Og kan hjælpe til i køkkenet under køkkenchef Rehné Bank Jensens kyndige ledelse, oplyser formanden.

Der var flere kvalificerede ansøgere til centerlederstillingen, men forretningsudvalget blev ret hurtigt sporet sig ind på en seriøs dialog med parret fra Harboøre, fortæller Viggo Rækby.

Plexus har været uden centerleder i omkring tre måneder.

- Det har trukket ekstra store veksler på de ansatte i dagligdagen, og vi har også i forretningsudvalget måtte påtage os ekstra opgaver, siger formanden, der er glad for at den fremtidige ledelse nu er på plads.

Jesper Holm glæder sig til de nye udfordringer.

- Vi skal jo i princippet fortsætte med det, vi laver nu, og som vi synes vi er god til. Men det bliver også en anden måde at arbejde på, end vi har været vant til. I Plexus er der i forvejen en køkkenleder og en kok, så Lenette kommer til at arbejde på en anden måde end nu, siger Jesper Holm.

Parret forventer at blive boende i Harboøre. Jesper Holm kender i forvejen turen idet han inden jobbet i Harboøre arbejdede i syv hos Jydske Dragonregiment i Holstebro.

De er meget vellidte i lokalsamfundet, og det betyder ufattelig meget i de små samfund, at man kan samarbejde med de lokale og de frivillige.

Formand Viggo Rækby om det nye centerlederpar, Jesper og Lenette Holm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce