Annonce
Kultur

Jernbanemuseum med nyt i udstillingen og håb for fremtiden

Kaj Rasmussen - der er formand for støtteforeningen for jernbanemuseet i Struer og blandt museets frivillige - ved den nyeste effekt i udstillingen: Fronten af et MR-tog. Foto: Allan Damgaard
De frivillige i Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum har brugt 1000 timer på at klargøre fronten af MRD 4226 til udstillingen, og samtidig har museet i Struer et begrundet håb om, at noget af det rullende materiel snart kan komme under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind.

Struer: Den står skinnende rød, og med sit nutidige udseende ligner den umiddelbart ikke noget, der hører hjemme på et museum.

Man tænker nærmest: Kører disse tog ikke stadigvæk rundt på de danske skinner?

Men nej, det gør de ikke. DSB tog det sidste MR-tog ud af drift ved udgangen af 2018, og dermed er det jo meget passende, at Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum i Struer kan vise fronten af MRD 4226, der står og funkler i den gamle godsekspedition på Godthåbsvej 10 i Struer - dér, hvor jernbanemuseet har befundet sig siden indvielsen i 2015.

- Det har været et kæmpe projekt for os at sætte fronten i stand og opbygge den med både førerrummet og en lille passagerafdeling, fortæller Kaj Rasmussen, der er formand for jernbanemuseets støtteforening og blandt foreningens 12 aktive, der står for driften af Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, der hører under Struer Museum og udelukkende drives af frivillige.

Det har taget 15 måneder at genopbygge fronten. Det var tilbage i april 2018, at fronten blev skåret af et MR-tog i Esbjerg og fragtet til museet i Struer, og nu cirka 1000 arbejdstimer senere står det som et flot minde om cirka 40 års midt- og vestjysk jernbanehistorie.

Det er egentlig imponerende, at de frivillige har kunnet finde plads til den nye togfront. Det er nemlig ikke ledig plads, der synes at være mest af i den historiske bygning, der ligger op til jernbaneterrænet ved Struer Station og dermed har en ideel placering for et jernbanemuseum.

Annonce

Det er vigtigt at få vores rullende materiel i form af lokomotiver og vogne under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind. Ellers går det til.

Kaj Rasmussen, Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum

Behov for udvidelse

Det er også tænkeligt, at jernbanemuseet i den kommende tid får mere plads at boltre sig på. Der arbejdes nemlig på en udvidelse af museet, så man først og fremmest kan få lavet en overdækning af alt det rullende materiel, som museet råder over. En sådan udvidelse vil samtidig give mere plads til udstillingen, der fortæller den spændende jernbanehistorie fra ikke blot Struer, men fra alle de strækninger og stationer i Jylland, der en overgang hørte under Struer. Og det var ikke så få.

- Det er vigtigt at få vores rullende materiel i form af lokomotiver og vogne under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind. Ellers går det til. Der er nogle af de ting, vi allerede har renoveret én gang, der er begyndt at ruste igen. Det er et trist syn, siger Kaj Rasmussen og tilføjer, at en overdækning også vil gøre det mere attraktivt at besøge museet om vinteren.

Støtteforeningen har - som vi tidligere har omtalt - sat overdækningsprojektet på skinner. Det er tegnet af Midtjysk Albyg i Aulum og beløber sig til 5,5 millioner kroner. Heraf er de 1,6 millioner kroner kommet i hus i form af blandt andet en million kroner fra Struer Kommune og en halv million kroner fra Færch-Fonden.

Første etape

- Vi håber snart at kunne gå i gang med første etape af projektet, der vil koste 2,3 millioner kroner. Her kan vi få overdækket det materiel, der står foran museet, samt få udbygget museets sider, så vi også få mere plads til udstillingen. Men vi mangler stadig 700.000 kroner for at kunne gå i gang med dette delprojekt, og dem arbejder vi i øjeblikket på at finde, siger Kaj Rasmussen.

Her i skolernes sommerferie har jernbanemuseet udvidet åbningstiden fra to til fire dage om ugen, og da avisen kiggede forbi onsdag formiddag, var der pænt med besøgende af både danske og tyske gæster. Der var 10-15 gæster i de halvanden time, som avisen var på besøg og blandt andet fik en entusiastisk rundvisning af Kaj Rasmussen.

Ole Holst fra Randers er sammen med børnene Nicolaj (12 år ) og Camilla (11) på besøg i jernbanemuseet, og for lokofører Ole Holst er det ekstra sjovt at vise sine børn den udstillede MR-front. Han har nemlig selv kørt MR-tog. Familien er i sommerhus på Venø. Foto: Allan Damgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce