Annonce
Kultur

Jernbanemuseum med nyt i udstillingen og håb for fremtiden

Kaj Rasmussen - der er formand for støtteforeningen for jernbanemuseet i Struer og blandt museets frivillige - ved den nyeste effekt i udstillingen: Fronten af et MR-tog. Foto: Allan Damgaard
De frivillige i Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum har brugt 1000 timer på at klargøre fronten af MRD 4226 til udstillingen, og samtidig har museet i Struer et begrundet håb om, at noget af det rullende materiel snart kan komme under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind.

Struer: Den står skinnende rød, og med sit nutidige udseende ligner den umiddelbart ikke noget, der hører hjemme på et museum.

Man tænker nærmest: Kører disse tog ikke stadigvæk rundt på de danske skinner?

Men nej, det gør de ikke. DSB tog det sidste MR-tog ud af drift ved udgangen af 2018, og dermed er det jo meget passende, at Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum i Struer kan vise fronten af MRD 4226, der står og funkler i den gamle godsekspedition på Godthåbsvej 10 i Struer - dér, hvor jernbanemuseet har befundet sig siden indvielsen i 2015.

- Det har været et kæmpe projekt for os at sætte fronten i stand og opbygge den med både førerrummet og en lille passagerafdeling, fortæller Kaj Rasmussen, der er formand for jernbanemuseets støtteforening og blandt foreningens 12 aktive, der står for driften af Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, der hører under Struer Museum og udelukkende drives af frivillige.

Det har taget 15 måneder at genopbygge fronten. Det var tilbage i april 2018, at fronten blev skåret af et MR-tog i Esbjerg og fragtet til museet i Struer, og nu cirka 1000 arbejdstimer senere står det som et flot minde om cirka 40 års midt- og vestjysk jernbanehistorie.

Det er egentlig imponerende, at de frivillige har kunnet finde plads til den nye togfront. Det er nemlig ikke ledig plads, der synes at være mest af i den historiske bygning, der ligger op til jernbaneterrænet ved Struer Station og dermed har en ideel placering for et jernbanemuseum.

Annonce

Det er vigtigt at få vores rullende materiel i form af lokomotiver og vogne under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind. Ellers går det til.

Kaj Rasmussen, Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum

Behov for udvidelse

Det er også tænkeligt, at jernbanemuseet i den kommende tid får mere plads at boltre sig på. Der arbejdes nemlig på en udvidelse af museet, så man først og fremmest kan få lavet en overdækning af alt det rullende materiel, som museet råder over. En sådan udvidelse vil samtidig give mere plads til udstillingen, der fortæller den spændende jernbanehistorie fra ikke blot Struer, men fra alle de strækninger og stationer i Jylland, der en overgang hørte under Struer. Og det var ikke så få.

- Det er vigtigt at få vores rullende materiel i form af lokomotiver og vogne under tag, så det bliver beskyttet mod vejr og vind. Ellers går det til. Der er nogle af de ting, vi allerede har renoveret én gang, der er begyndt at ruste igen. Det er et trist syn, siger Kaj Rasmussen og tilføjer, at en overdækning også vil gøre det mere attraktivt at besøge museet om vinteren.

Støtteforeningen har - som vi tidligere har omtalt - sat overdækningsprojektet på skinner. Det er tegnet af Midtjysk Albyg i Aulum og beløber sig til 5,5 millioner kroner. Heraf er de 1,6 millioner kroner kommet i hus i form af blandt andet en million kroner fra Struer Kommune og en halv million kroner fra Færch-Fonden.

Første etape

- Vi håber snart at kunne gå i gang med første etape af projektet, der vil koste 2,3 millioner kroner. Her kan vi få overdækket det materiel, der står foran museet, samt få udbygget museets sider, så vi også få mere plads til udstillingen. Men vi mangler stadig 700.000 kroner for at kunne gå i gang med dette delprojekt, og dem arbejder vi i øjeblikket på at finde, siger Kaj Rasmussen.

Her i skolernes sommerferie har jernbanemuseet udvidet åbningstiden fra to til fire dage om ugen, og da avisen kiggede forbi onsdag formiddag, var der pænt med besøgende af både danske og tyske gæster. Der var 10-15 gæster i de halvanden time, som avisen var på besøg og blandt andet fik en entusiastisk rundvisning af Kaj Rasmussen.

Ole Holst fra Randers er sammen med børnene Nicolaj (12 år ) og Camilla (11) på besøg i jernbanemuseet, og for lokofører Ole Holst er det ekstra sjovt at vise sine børn den udstillede MR-front. Han har nemlig selv kørt MR-tog. Familien er i sommerhus på Venø. Foto: Allan Damgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];