Annonce
Livsstil

Jeg vil være landmand

Fotos: Anna Kruse
Hvorfor blive landmand? Vi spurgte fem tilfældige studerende, som alle, på nær en, netop har forladt folkeskolen, for at begynde på grundforløbet til landmand på Kold College i Odense.

.

Annonce

Mads Von Dyk

Foto: Anne Kruse

22 år. I gang med 2. år på uddannelsen til landmand.

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg ville gerne være dyrepasser til at begynde med, men efter halvt år på uddannelsen, fandt jeg ud af, at jeg havde interesse for landbruget. Jeg tænkte, at en landmand kan arbejde hårdt, og få meget erfaring inden for dyr. Interessen for dyr kom efter at jeg som 18-årig var i Namibia i Afrika i tre måneder som frivillig i et dyreinternat.

Jeg er mest til store dyr, som jeg også arbejder med i landbruget. Jeg kan godt lide det lidt farlige, tror jeg. Det giver mig et slags adrenalin-kick. Når jeg for eksempel fodrer køer, der kan veje op til 900 kg. så kommer de helt tæt på mig. I virkeligheden kunne de jo bare trampe mig ned, så det kræver, at man er meget opmærksom, når man har med de store dyr at gøre.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg vil gerne flytte til Namibia og arbejde på en af de mange farme, der findes i landet og få erfaring som både dyrepasser og landmand. Måske kunne jeg få min egen farm dernede en dag.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-At man er en bonderøv, og at man kommer fra Jylland. Men i øjeblikket er vi ved at ændre fordommene. Bare navnet landmand holder ikke længere, for på mit hovedforløb skal jeg gå i en klasse, hvor der 14 piger og tre drenge. Så opfattelsen af, at det kun er mænd der er i landbruget, holder i hvert fald ikke længere.

Casper Sørensen Mathisen

Foto: Anne Kruse

17 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Lige fra jeg var lille af har jeg været med min far ude at køre traktor. Jeg har hjulpet derhjemme, hvor vi har et hobbylandbrug på 30 hektar og så to traktorer. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være landmand, for jeg har altid være fascineret af maskiner og haft benzin i blodet, og det er nok også en drengedrøm for mange, at sidde i en stor traktor der vitterlig kan noget.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg drømmer ikke kun om at sidde i en traktor hele dagen, for det kan nok være lidt tungt. Jeg vil gerne lave lidt forskelligt, så måske læser jeg videre til jordbrugsteknolog, hvor man er den, der gør alt forarbejdet, inden landmanden sår jorden. Jeg vil gerne have et landbrug, der forurener så lidt som muligt. Væk med pesticiderne og alt det, man sprøjter med. Men det kræver jo også, at butikkerne vil være med til at skabe en pris der går efter det, så det hele kan køre rundt økonomisk. Jeg vil gerne til Canada engang og prøve nogle af de store maskiner, men jeg vil helt sikkert slå mig ned på Fyn som landmand engang.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Ja, at det tit er sådan nogle bøvede typer, som ikke kan finde ud af noget. Jeg kommer selv fra folkeskolen, hvor jeg gik ud med et snit på 11,6 så det er dumt, at der skal være sådan nogle fordomme, for man kan jo ligeså meget værd som alle andre, om man går på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Karen Linell

Foto: Anne Kruse

17 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg har altid godt kunne lide at være udenfor. I 10. klasse var jeg i praktik hos en frilands-landmand med grise, og fandt ud af, at det var det, jeg gerne ville.

Jeg tænder helt klart på husdyrsproduktion og at være med til at gøre den mere bæredygtig og lave bedre vilkår for dyrene. Jeg vil gerne arbejde med malkekvæg engang, men jeg kan også godt lide grise, så det kan også være, at det bliver svineproduktion. Jeg er i mit es, har det godt, når jeg i stalden blandt dyr. Selvfølgelig er der den konsekvens, hvis det er slagtekøer- eller svin, at de skal slagtes på et tidspunkt.

Jeg vil gerne være med til at gøre alt landbrug til Friland, for jeg synes, at dyrene skal have deres ret til at gå på et areal, der er tilpasset til dem og deres natur. Hvis man kan få økologi oven i det, er det bare endnu federe. Jeg er lidt af en klimafreak, selvom jeg godt kan lide kød. Så jeg vil gerne, at vi kan spise kød, men på en bæredygtig måde. Derfor skal vi også have skåret produktionen ned, for vi har slet ikke behov for så meget kød, og rigtig meget går til spilde.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Drømmescenariet er at få mit eget frilands-landbrug med malkekvæg gerne omkring Ollerup ved Svendborg. Måske læser jeg videre til naturteknolog, og kommer i stedet til at arbejde med bæredygtige naturløsninger.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Til hverdag klæder jeg mig ikke som en landmand. Jeg kan godt lide at gå op i mig selv, se godt ud, gå med neglelak og make-up. Så når folk, jeg møder udenfor skolen, hører at jeg gerne vil være landmand, har jeg godt nok fået mange løftede øjenbryn, fordi de tror, at man så ville ligne en traditionel landmand hele tiden. Desuden forventer mange ikke, at en pige gerne vil være landmand. Men vi lever i en nutid, hvor mange fordomme og tabuer bliver brudt, så jeg tror efterhånden, at man kan være hvad man vil, uden folk løfter øjenbryn.

Anna Jørgensen

Foto: Anne Kruse

16 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg er vokset op med dyr, kalve, grise, får, kaniner og hunde på Vestfyn. Jeg har altid fundet ro blandt dyrene. De larmer ikke som vi mennesker gør. Oftest er der helt stille ude ved dyrene. Der er jo forskel på at sætte sig ind i en stald til køerne og så at være på Odense Banegård for eksempel.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg vil rigtig gerne gøre dyrevelfærden bedre rundt omkring i hele verden. Gøre forholdene i staldene bedre, og sige at det hele ikke behøver at gå op i produktion, man må også gerne tænke på, hvordan dyrene har det, og få opfyldt deres behov. Det gør man jo ikke ved, at de ligger inde i en stald på cementgulv og knap nok kan rejse sig.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Jeg har mødt fordommene, efter jeg havde besluttet mig for landmandsuddannelsen. ” Vil du bare muge lort ud hele dagen, og lugte af gris når du komme hjem” Men når jeg så fortæller, at jeg drømmer om at arbejde med dyrevelfærd, så bliver det mere accepteret.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce