Annonce
Mærkedage

Kommunens køkkenchef: Jeg syntes bare, at det var på tide, at jeg holdt

- Om jeg har været afholdt? Det ved jeg søreme ikke. Jeg tænker da, at der er nogen i huset, der synes, at jeg er en dum skid. Altså sådan noget med, at hvis man skal tappe kaffe her, så skal man være med i kaffeordningen. Der er ingenting, der er gratis i en kantine i dag - og jeg siger sgu noget, hvis jeg ser gratister tappe kaffe..., siger køkkenchef Poul Erik Nielsen. Foto: Johan Gadegaard
Efter 20 år som køkkenchef i Holstebro Kommunes kantine går 66-årige Poul Erik Nielsen på pension. Fredag den 26. april drikker han morgenkaffe med "sine piger" i kantinen for sidste gang, og så er det farvel.

Holstebro: Da Poul Erik Nielsen og hans kone, Birte, flyttede ind i huset på H.C. Lumbyes Vej i Ellebæk, var kvarteret helt nyt. Parret var enige om, at der skulle de bare lige bo, indtil de fandt noget andet.

De bor der stadig. Og er glade for det.

Sådan er det også med Poul Erik Nielsens job.

Han skulle bare lige hjælpe en kort periode i Holstebro Kommunes kantine. Det var den 25. april 1999.

- Daværende kontorchef ved Holstebro Kommune, Wiktor Lange, ringede og spurgte, om ikke jeg kunne give en hånd med, indtil han fik nogle ting på plads. Det er så den korte periode, som stopper nu, ler 66-årige Poul Erik Nielsen.

Wiktor Lange er gået på pension, vel vidende at han - ved at ansætte Poul Erik - sikrede kommunens kantines fremtid som et sted med ry for rigtig god mad. Og nu går Poul Erik så også på pension - 20 år efter den "midlertidige ansættelse".

- Hvorfor? Jamen, jeg syntes bare, det var på tide. På et tidspunkt bliver det bare sådan, at "nu er det nu". Der skal andre til, forklarer køkkenchefen, der egentlig havde tænkt sig at stoppe i januar, men som trak den til april, fordi "jeg kan godt lide at gå i haven, men man kan jo ikke lave en skid i januar".

Poul Erik Nielsen

66 år, født og opvokset i Nørregade 28 i Holstebro.

I kokkelære på Paladshotellet (i dag Scandic Palace Hotel) på Rådhuspladsen i København, men blev kun i fire måneder.

1969-1973: I kokkelære på Hotel Schaumburg, Holstebro.

1973-1974: Værnepligtig, først på Jægersborg Kaserne, siden ved Jydske Dragonregiment (JDR).

1974-1981: Køkkenchef på Hotel Schaumburg.

1981-1992: Indehaver af smørrebrødsforretningen Favoritten, der også leverede mad ud af huset.

1987-1991: Indehaver af restauranten Søens Perle ved Vandkraftsøen.

1992-1998: Køkken- og restaurantchef ved Holstebro Kongres- og Kulturcenter (i dag Musikteatret Holstebro/Hotel Royal).

1999-2019: Køkkenchef i Holstebro Kommunes kantine.

Driver ved siden af sit eget én-mands firma "Kokkeligaen".

Gift gennem foreløbig 43 år med 65-årige Birte, der arbejder på kontoret i Musikteatret Holstebro.

Parret har fire børn. Tina på 43 er kriminalbetjent og arbejder med økonomisk kriminalitet i København. 41-årige Alice er læge ved Odense Universitetshospital, men bor i Esbjerg. 37-årige Steffen er reklame- og marketingmand i København, og 30-årige Kitt er sygeplejerske i København. Der er fire børnebørn og ét på vej samt tre bonus-børnebørn.

København var for dyr

Poul Erik Nielsen så dagens lys første gang i Nørregade 28. Her boede hans morfar og mormor, og her kom han til verden.

Han var kun tre år, da hans mor døde.

- Jeg voksede op hos mine bedsteforældre, og mine "søskende" var jo faktisk mine mostre og onkler. Min nærmeste "storesøster" var ti år ældre end mig, fortæller han.

I 1969, 16 år gammel, kom han i lære som kok på det prestigefyldte Paladshotellet på Rådhuspladsen i København.

- Kok var bare det, jeg ville være. Jeg har aldrig haft tanker om andet. Når mine skolekammerater gik til alle mulige andre ting, gik jeg på aftenskole i madlavning. Vi var tre drenge og en hel masse damer, fortæller Poul Erik Nielsen og smiler ved mindet.

I København var der imidlertid ikke meget at smile af. Lønnen var ikke noget at råbe hurra for, og når den 16-årige havde betalt husleje for sit lille hummer, havde han ikke noget tilbage at leve for. Efter fire måneder gav han op.

- Jeg var hjemme i Holstebro på weekend, og så gik jeg ned til Hotel Schaumburg lørdag formiddag, for jeg havde set, at de søgte en kokkeelev. Jeg snakkede med køkkenchefen, Walter Olsen, og han sagde: "Jobbet er dit, hvis du kan starte på mandag". Jeg skyndte mig at ringe til Paladshotellet og de tog det faktisk meget pænt, siger Poul Erik Nielsen.

Hvordan var elevtiden på Hotel Schaumburg?

- Den var god! På et hotel af den størrelse er du med hele vejen rundt. Jeg fik hurtigt lov til at stege og brase alt det, jeg havde drømt om. På Paladshotellet var der over 160 ansatte alt i alt, og køkkenet var så stort med så mange ansatte, at der gik seks måneder, før man overhovedet kom til et komfur, fortæller Poul Erik Nielsen.

Ret hurtigt efter han blev elev på Holstebro-hotellet, rejste Walter Olsen, og Hans Erik Karlskov, der indtil da havde været køkkenchef på Hotel Australia i Vejle, kom til som køkkenchef. En god chef, husker Poul Erik Nielsen.

Ærgerligt med Favoritten

Efter endt uddannelse, aftjente han sin værnepligt og vendte så tilbage til Hotel Schaumburg, denne gang som en meget ung køkkenchef. Hans Erik Karlskov havde nemlig forpagtet Ungdomsborgen, så stillingen på Schaumburg var ledig.

Der blev Poul Erik Nielsen indtil maj 1981, hvor han købte smørrebrødsforretningen Favoritten og begyndte at levere mad ud af huset. Med sig havde han Helle Nielsen, som han havde arbejdet sammen med på Hotel Schaumburg.

Helle er en af "de fantastiske piger" i Holstebro Kommunes kantine.

- Helle og jeg har arbejdet sammen i hele min erhvervsaktive tid på nær fire år, fortæller Poul Erik Nielsen.

En anden fast støtte er Helene Sørensen, der kom i lære i Favoritten i 1981 og som også arbejder i Holstebro Kommunes kantine i dag.

- Jeg har haft en del ansatte gennem årene, men ved du hvad? De der piger omme fra vandet, de er sgu aldrig syge. Det er fantastisk, siger han.

Omme fra vandet?

- Ja, ude fra byerne ved vestkysten…

Favoritten blev snart en stor succes, og småberuset af optur og fremgang overtog Poul Erik Nielsen også restauranten Søens Perle ved Vandkraftsøen. I dag huser bygningen 3F i Holstebro.

- Jeg havde det i fire år, men jeg kunne simpelthen ikke få en forretning ud af det, så jeg solgte det til fagforeningen, fortæller han.

Desværre gik den dårlige økonomi på Søens Perle ud over Favoritten.

- I 1992 solgte jeg Favoritten til Hotel Royal i Aarhus, fordi jeg havde økonomiske problemer. Det skulle vi aldrig have gjort, vel?, spørger Poul Erik Nielsen - og Helle Nielsen, der går og tørrer borde af i kantinen, svarer:

- Nej, hvis ikke du havde solgt, havde den eksisteret endnu.

Der bliver formentlig først søgt en ny køkkenchef til den kommunale kantine til efter sommerferien. Indtil da klarer de fem ansatte - alle kvinder - skærene. Foto: Johan Gadegaard

Ikke mere golf

I seks år - fra 1992 til 1998 - var Poul Erik Nielsen køkken- og restaurantchef på Holstebro Kongres- og Kulturcenter, som Musikteatret hed dengang - og så var det, at Wiktor Lange ringede og bad om hjælp. Poul Erik Nielsen har aldrig fortrudt, at han sprang til.

- Jeg har jo været min egen mand, kan man sige. Og jeg har stort set altid fri i weekenden, så jeg har kunnet køre mit eget firma ved siden af de 37 timer på kommunen, forklarer han.

Hans eget firma hedder Kokkeligaen. Han annoncerer ikke nogen steder, har ingen hjemmeside og er ikke på de sociale medier. Én-mands kokkefirmaet eksisterer via mund-til-mund metoden.

- Du ved, så er der nogen, der har været til et selskab, hvor jeg har leveret maden, og så ringer de og spørger, om jeg kan levere til et bryllup med 121 gæster, smiler han og fortsætter:

- Når man har mange års erfaring, så ringer folk jo. Man har fået et netværk og en fast kundekreds, og de siger "send lige et tilbud".

Til den helt faste kundekreds hører Odd Fellow-logen, Frimurerlogen samt Holstebro Boldklub (HB).

- Jeg har også lige nogle konfirmationer her i den kommende tid. Jeg stopper kun med mit fuldtidsjob - mit eget firma lever videre. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne trives med at stoppe helt med at levere mad.

Hvad skal du bruge den ekstra fritid til?

- Der er flere, der har sagt, at nu kan jeg jo spille noget mere golf. Men jeg skal ikke spille mere golf, end jeg plejer. Man kan ikke gå derude hele tiden. Men vi overvejer at få en hund.

Ægteparret er dog ikke helt enige om, hvilken slags hund de skal have.

- Næh, fruen vil have det, vi har haft gennem 32 år, nemlig en rottweiler. Men jeg vil gerne have en blødere art. Jeg har flere gange set sådan en hvid golden retriever blive luftet i gågaden, og den er jeg helt forelsket i.

Gennem 19 år har ægteparret haft sommerhus - "vi deler det med tre andre hold" - i Vedersø.

- Man skal jo have sig rørt, og hvis man har en hund, kommer man ud at gå - ikke mindst når man er i sommerhus, mener han.

Der bliver nok også mere tid til at spille whist i vintertiden - og mere tid til børnebørnene.

- Nej, vi flytter ikke til København, selv om tre af vores fire børn og en håndfuld børnebørn bor der. Jeg er Holstebro-dreng. Jeg skal ikke til at flytte til hovedstaden efter børnene. Hvad nu hvis de så flytter igen?

45 kilo hel okselår

Køkkenchefen spiser ikke rosenkål, men elsker stegt lever og stegt flæsk med løgsovs.

- Det er gode sager, siger han og ser glad ud.

Og så er han i øvrigt også helt vild med muslinger.

- Birte og jeg så en af de der "Rigtige mænd"-udsendelser, hvor de lavede en greenie. Det prøvede vi så forleden morgen. Den smagte da acceptabelt. Jeg er i den aldersgruppe, hvor grøntsager måske ikke liiiige er sagen - altså, med undtagelse af kartofler. Det er jo ikke en grøntsag. Dem skal jeg helst have hver dag. Det er godt sådan at mose dem for at få den sidste sovs med, forklarer han med glimt i øjet.

Poul Erik Nielsen har ikke ønsket nogen reception eller anden festligholdelse af sin overgang til pensionslivet.

- Nej, jeg har valgt, at jeg sammen med pigerne på min sidste arbejdsdag den 25. april laver en rigtig god menu til alle, der kommer i kantinen. Altså alle fra hele huset. Så kan alle komme og spise og sige farvel, og så er det dét, siger han og tilføjer:

- Så vi napper lige 45 kilo hel okselår i ovnen i 26 timer og laver lidt håndpisket bearnaise til.

Fredag kommer han dog forbi for at drikke morgenkaffe med "de fantastiske piger" i kantinen.

- Og så er det hjem i haven …

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce