Debat

Jeg står på mål for et farvel til regionerne

Retning: Folketingsvalget er lige om hjørnet. I fire år har Det Konservative Folkeparti været med til at sætte kursen for Danmark. Nu skal danskerne beslutte, om vi skal vende om, eller om vi skal fortsætte retningen.

Vi har eksempelvis udstukket en tydelig retning for det danske sundhedsvæsen. Selvom vores sundhedssystem fungerer rigtig godt, er det på tide at øge nærheden og rykke behandlingen tættere på borgerne. Da vi forhandlede sundhedsreformen, holdt mit parti fast i, at der skal flere praktiserende læger til hele landet. For mere end 100.000 danskere står til at miste deres egen læge inden for de næste år, hvis vi ikke gør noget. I Viborg er vi heldige, for her har vi kun to læger over 65 år. De fleste læger har vi en god rum tid i nu. Men om 11 år har vi 20 læger over 65 år, og dermed nærmer sig pensionsalderen. Det kommer altså til at berøre rigtig mange borgere i hele Viborg Kommune, der risikerer ikke længere at have deres egen faste læge.

For at frigive flere penge i sundhedsvæsenet har vi valgt at nedlægge regionerne. Det står jeg fuldt og fast på mål for. Jeg vil hellere bruge de penge på at styrke behandlingen og uddanne flere sygeplejersker. Men oppositionen vil bevare vores Regionerne. Her er det altså tale om to forskellige retninger.

Sådan er det på en række områder.

På retspolitikken har jeg kørt en konsekvent linje. Men de fleste røde partier vil i den modsatte retning. De har været imod mine effektive bandepakker. De har været imod at hæve straffen for vold. De har været imod forhøje straffen for at bære våben. Og så har de heller ikke stemt for mere politi.

Også på udlændingepolitikken står danskerne overfor et valg. Venstrefløjen ønsker en lempeligere udlændingepolitik. De vil hæve ydelserne til flygtninge, og dermed gøre det mere attraktivt at tage til Danmark og sidde på offentlig forsørgelse. Min retning er klar – kommer man til Danmark, skal man forsørge sig selv. Sådan er vores velfærdssamfund bygget op – dem, der kan selv, skal selv. Det gælder selvfølgelig også dem, der kommer til landet.

Mette Frederiksen vil give en lille gruppe af mennesker ret til at gå tidligere på pension end alle andre. Hun påstår, at det kommer til at gælde de mest nedslidte, men hun kan ikke svare på, hvem der skal have den rettighed. Det Konservative Folkeparti mener, at kun de mennesker, der er nedslidte, skal have en tidligere pension. Sådan en ordning har vi faktisk allerede i dag. Vi kalder det for førtidspension. Vi er villige til at se på, om den ordning kan forbedres, men vi vil ikke være med til at en lille udvalgt gruppe af mennesker har en ret til en tidligere pension uden at de nødvendigvis er nedslidte.

Der er med andre ord store uenigheder i dansk politik. I årenes løb har jeg lavet mange politiske aftaler. Også med politikere, jeg har været meget uenige med. Også da jeg var borgmester i Viborg. Den tilgang til politik har jeg tænkt mig at fortsætte. For det kommer også en hverdag efter valget. Men inden da skal vi igennem en valgkamp, hvor de store forskelle i politik bliver trukket skarpt op. Og det kan også være meget sundt i ny og næ.

Søren Pape Poulsen
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce