Kultur

Filmskaber: - Jeg får det godt nok træls når jeg ser vores landsdel afbilledet på film

Film får en anden tone, når det er Østdanmark, der viser Vestdanmark frem, og det må høre op, mener Claus Klok, her set bagest i 2014 under optagelser ved Storåen i Holstebro. Han har skrevet, instrueret og produceret Buris. Foto: Morten Stricker
- Der mangler kulturbalance, siger den filmaktuelle Claus Klok, som arbejder for at skabe en filmskole i Midt- og Vestjylland.

Holstebro: Når Claus Klok senere på måneden kan præsentere sin film "Buris" for de vestjyske biografgængere, så får man med i billetprisen et fem år langt hårdt slid. Et slid, fordi han har lavet filmen ved siden af sit "rigtige" job hos Tv Midtvest, og fordi han har skullet gøre det meste selv.

Der har ikke været noget filmmiljø at hente hjælp i, og han så gerne, at andre ikke havnede i den situation. Derfor kæmper han nu for en filmuddannelse og filmværksted, hvor der kan produceres alt fra professionelle til amatør-film.

Det er på høje tid, at også Vestdanmark får et filmmiljø, mener han.

- Når jeg ser vores landsdel afbilledet på film, så kan jeg ikke altid genkende den. Vi fremstilles ofte underligt, mindre begavet og som "det mørke Jylland", og det har jeg det godt nok træls med. Der er noget kulturkamp i det. Vi har sikkert også en tendens til at være lidt hårdere i vores fremstilling af københavnerne. Men hele Jylland fortjener et andet image end den indgroede måde at betragte landsdelen på. Vi mangler kulturbalance, siger Claus Klok.

Herning interesseret

Claus Klok gik videre med sit budskab til det netop overståede kulturmøde på Mors.

- Der var god respons. Der blev vist interesse fra mange forskellige, hvilket var over al forventning, konkluderer han.

- Herning Kommune var meget interesseret i det med en filmskole. Ringkøbing-Skjern Kommune var ligeledes interesseret og har selv noget kørende på den front.

Claus Kloks undren består også i, at landsdelen har uddannelser inden for næsten alle kunstarter, på nær film.

Han har også et møde planlagt med Dansk Talentakademi i Holstebro, hvis leder Søren Taaning tidligere har luftet tanken om at lave en film-linje.

- Status lige nu er, at det er noget, vi stille og roligt går i gang med. For eksempel får vi i hele oktober måned besøg af en filminstruktør, siger Søren Taaning, der fletter filmundervisning ind i de eksisterende linjer.

Men økonomi forbliver stadig en hurdle for nogen selvstændig film-linje, tilføjer han:

- I dag er det dog noget mere enkelt at starte på film. I gamle dage var man mere afhængig, fordi det var så dyrt teknisk at lave film. I dag kan man begynde med en mobiltelefon, siger Søren Taaning.

Tættere på?

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune, Lene Dybdal, ser ligeledes DTA som en oplagt destination for en film-linje.

- Vi har før hørt ønsker fra de unge mennesker om, at de gerne vil beskæftige sig med film, og det kunne være oplagt at forbinde den uddannelse til forfatterlinjen, fordi de to linjer har meget tilfælles - samt at den linje ikke altid er så nem at fylde op som de øvrige linjer. En film-linje ville kun understøtte hele fortællingen om, hvad DTA er, siger Lene Dybdal, der samtidig må lægge låg på begejstringen:

- Lige nu fattes riget som bekendt penge til sådan en linje, men det er helt klart et ønske på sigt.

Imens kæmper Claus Klok videre - i Holstebro eller et andet sted i Midt- og Vestjylland.

- Interessen er der. Jeg tør ikke at sætte tal på, hvor meget tættere på, vi er kommet, men vi er begyndt at tale om det, og netværket er der også et behov for, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce