Annonce
Livsstil

Jeg er i tvivl om, hvem faderen til mit barn er

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann. Jeg er gravid og står i den uheldige situation, at jeg er i tvivl om, hvem faderen til mit kommende barn er. Den ene vil gerne have barnet, mens den anden slet ikke ønsker det.

Kan den ene blot registrere sig som far, og slipper den anden dermed for at tage en faderskabstest? Eller kan de vælge at tage en faderskabstest senere?

Jeg håber, du kan hjælpe.

Hilsen den fortvivlede mor

! Hej fortvivlede mor. Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det følger af børnelovens § 8, at en ugift mor har pligt til at oplyse, hvem der er, eller kan være, barnets far. Oplyser moderen ikke navnet på en mulig far, indkaldes hun til møde i Familieretshuset. Tilbageholder moderen fortsat oplysninger, henvises sagen til domstolene. Såfremt moderen fortsat nægter at komme med oplysninger om faderen, kan moderen tilkendes bøde.

Er man som kvinde gift, eller har man sammen med en mand udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring, har man som udgangspunkt ikke oplysningspligt. Faderen registreres således som ægtemanden, eller den pågældende mand, som har udfyldt erklæringen. Når faderskabet er fastslået, kan det som udgangspunkt ikke ændres.

Når faderskabet er fastslået, betyder det blandt andet:

 at faderen har forsørgelsespligt.

 at barnet og faderen har arveret.

 at faderen kan få samvær med barnet.

 at faderen kan få del i forældremyndigheden.

At faderen anerkender faderskabet, medfører dog ikke automatisk fælles forældremyndighed, medmindre moderen og faderen har været gift, eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder inden barnets fødsel. Man kan dog aftale fælles forældremyndighed.

Hvis den mand, som moderen oplyser som far, ikke anerkender faderskabet, kan Familieretshuset beslutte, at der skal fremskaffes bevis herfor. Hvis en mand mener, at han er far til barnet, kan han i visse tilfælde anlægge en faderskabssag. Den biologiske far kan dog som udgangspunkt ikke anlægge sag, hvis en anden mand har påtaget sig faderskabet.

En faderskabssag kan rejses inden for de første seks måneder efter fødsel. En faderskabssag kan i visse tilfælde genoptages senere end seks måneder efter fødsel - det kræver dog. at en af følgende parter beder om dette: moderen, eller hendes dødsbo, barnet, dets værge, faderen eller hans dødsbo eller en mand, som har ret til at få undersøgt, om han er far til barnet.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen, Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce