Annonce
TTH Herrer

- Jeg er i bund og grund barnepige for en flok forkælede voksne mænd

Steen Kallesøe i gang med at skrive trøjenumre på vandflaskerne, så spillerne kan se, hvis flaske der er deres. En af mange opgaver, Steen tager sig af på en udlandstur med TTH Holstebro. Foto: Morten Strægaard
I noget der ligner 20 år har Steen Kallesøe været holdleder for TTH Holstebros herrer, og han nyder stadig jobbet - også selvom der er mange flere opgaver i det end bare at fylde drikkedunkene.

Györ: Når TTH Holstebro er på tur, ligger der mange små opgaver, der skal løses undervejs. Og mange af dem bliver løst af den samme mand.

Steen Kallesøe er manden, der holder snor i den ungarske buschauffør, der skal køre holdet mellem hotellet, lufthavnen og arenaen.

Det er ham, der husker at få overtrækstrøjer og harpiks med til træningen.

Det er også ham, der smutter over i det nærliggende supermarked og provianterer drikkevand, chokoladebarer og kakaomælk til spillerne.

Han holder øje med, at restauranten har mad klar til de aftalte tidspunkter og tager det tekniske møde med EHFs repræsentanter.

Og så er det i øvrigt også Steen, der har det med at blanke nogle af spillerne af i kortspil, når holdet er på lange udebaneture.

Alt sammen - især det sidste - med et stort smil. For 63-årige nyder sit ulønnede job som holdleder for TTH Holstebros herrer, et job han har bestræbt helt tilbage siden dengang klubben bare hed Tvis og ikke var slået sammen med HH90 i en fælles eliteoverbygning.

Annonce

Steen Kallesøe

Steen Kallesøe er lige fyldt 63 år og har i omkring 20 år været holdleder for TTH Holstebros herrehold.

Bor i Holstebro sammen med konen Bente, som han har tre voksne børn med - Lars, Jane og Jeppe. Indtil 2007 boede parret i Tvis.

Til hverdag driver parret tøjengrosfirmaet Creme Fraiche, der sælger modetøj til kvinder i alle aldre, og har butikker over hele landet.

Snydt for rekorden

Steen begyndte i Tvis tilbage 1970'erne, dengang hvor klubben ikke havde nogen hal at spille i og stadigt spillede på græs. Han var med til at spille klubben fra serie 3 og op i Danmarksserien, inden han valgte at stille håndboldskoene på hylden og i stedet begyndte at påtage sig opgaver udenfor banen.

- Da vi kom op i Danmarksserien, kunne jeg godt selv se, at jeg ikke længere var dygtig nok til at være med, så jeg stoppede, fortæller Steen Kallesøe.

På et tidspunkt overtog han også rollen som holdleder for førsteholdet, og det har Steen Kallesøe ikke givet slip på siden.

- Det er nok omkring 20 år, jeg har været holdleder, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad det præcise antal år er. Men vi er omkring de 20 år, og jeg har i hvert fald været med så længe, at jeg for længst burde have overtaget kamprekorden fra John Mikkelsen, siger Steen Kallesøe med et stort smil.

Klubbens nuværende direktør John Mikkelsen er noteret for 404 førsteholdskampe og er dermed kamprekordholder i TTH Holstebro. En titel som Kallesøe altså ville have overtaget, var tjansen som holdleder blevet talt med i opgørelsen.

Barnepige

Kallesøe ligger mange timer i jobbet som holdleder, i gennemsnit omkring 10 timer om ugen, selvom han ikke får en krone for det. Det vil han heller ikke have, skulle man tilbyde ham det, for det er ikke derfor, han gør det.

At han så kunne fortjene det, er noget andet. Ikke mindst når man ser på de mange arbejdsopgaver.

- Du er i bund og grund barnepige for holdet, og ja, de er forkælede. De skal bare koncentrere sig om at spille håndbold og så klarer jeg og de andre holdleder en masse andre ting for dem, forklarer Steen Kallesøe.

Nogle gange kunne han da godt ønske, at spillerne var lidt mere selvstændige. Men han ved godt, at pegefingeren peger tilbage på ham selv, for når nu de er blevet vant til, at holdlederne ordner det meste, så stopper de med at tænke over, hvor alting kommer fra.

- Hvis jeg for eksempel ikke havde taget harpiks med i dag, så var det helt sikkert blevet glemt, og så havde vi manglet det til vores træning. Alle stoler jo på, at jeg har styr på det, forklarer Steen Kallesøe, mens vi sidder i en lille skolehal i Györ og overværer TTHs træning fredag aften, dagen før EHF Cup-kvartfinalen mod Tatabanya.

I weekenden var han alene afsted som holdleder, men til almindelige ligakampe deles han om hvervet med Mogens Kjær.

- Du er i bund og grund barnepige for holdet, og ja, de er forkælede. De skal bare koncentrere sig om at spille håndbold, og så klarer jeg, og de andre holdleder en masse andre ting for dem, forklarer Steen Kallesøe, der i løbet af weekenden i Ungarn flere gange måtte over til supermarkedet for at proviantere. Foto: Morten Strægaard

Ven og støttepædagog

Når man er holdleder, er det ikke kun praktiske opgaver, der falder i skødet på en. Det er også et job med et socialt aspekt indbygget.

- Nogle gange har nogle af de unge spillere brug for at snakke lidt og fortælle, at træneren er en idiot. Så er man også lige støttepædagog i den situation, fortæller Steen Kallesøe.

Den del af jobbet har han heller ikke noget imod. Faktisk er han så glad for tjansen, at der ikke er sat nogen udløbsdato, selvom fødselsattesten er begyndt at gulne.

- Så længe, jeg selv synes, det er sjovt og de ikke synes, jeg bare er en gammel idiot, så fortsætter jeg, siger Steen Kallesøe.

Og så længe konen giver lov eller hvordan?

- Jeg spørger hende ikke om lov, så kan hun jo ikke sige nej. Og hun får jo også nogle fridage, hver gang jeg er afsted, slutter holdlederen med et stort smil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce