Annonce
Kultur

- Jeg er en af de unge, der faktisk godt kan lide at blive her i Struer

Kira Goul-Jensen er kvinden bag Struers helt egen julesang anno 2019. Foto: Johan Gadegaard
Struer får igen i år sin helt egen julesang - "Jul i hele byen" - og det er den blot 22-årige Kira Goul-Jensen, som står bag. Avisen fik lov at kigge indenfor til de sidste indspilninger, der foregik i Struer Kirke.

Struer: Stemmerne skal lige varmes op, og de sidste detaljer om, hvem står hvor, kommer på plads, mens der rodes lidt med to mikrofonstativer, som denne aften er placeret lige midt i Struer Kirkes rum.

Foran dem står hele tre, lokale kor - Side by Side, Good Vibrations og Struer Kirkekor, hvis udfoldelser skal foreviges.

De er nemlig en del af Struers helt egen julesang anno 2019 - "Jul i hele byen" - som 22-årige Kira Goul-Jensen fra Struer står bag.

- Jeg startede med at have skrevet den her sang - tekst og melodi - og siden er den så blevet finpudset, og der er lavet lidt om i teksten, begynder hun:

- Det kom sig af, at jeg skal synge til Ausumgaard Julemarked, så jeg var lige så stille begyndt at gå og nynne og øve julesange der tilbage i september. Jeg kom lidt i julestemning, og så kom der bare lige pludselig en melodi til mig og nærmest en film inde i hovedet.

Kira Goul-Jensen fik sig lukket inde med det samme, nynnede melodien ind på sin mobil og begyndte så ellers bare at skrive.

Annonce

Jeg forestillede mig selv gå rundt i byen, mens jeg skrev den og prøvede at skrive ned, hvordan juletiden er.

Kira Goul-Jensen, 22 år, Struer

Vent lidt endnu

Det endte med at blive grundlaget for den julesang, vi andre må vente lidt endnu med at få lov at lytte til.

- Jeg var med i koret på sidste års julesang (til Struer, red.), og jeg kunne godt lide det med, at Struer lavede en julesang. Jeg ville så bare gerne lave en sang, andre byer også kan høre, fortæller Kira Goul-Jensen.

Årets julesang er derfor en mere universel en af slagsen. Den handler ikke kun om Struer, men der er så til gengæld en hel masse fra Struer med på den.

Ligesom en julesang til Struer ikke var fuldstændig nyt for Kira Goul-Jensen, er musikken det bestemt heller ikke.

Hun kom med i sit første band allerede i de mindre klasser og har været i et lige siden. Der er blevet sunget til bryllupper og fødselsdage, og så er hun kirkesanger i Struer Kirke.

- Jeg arbejder som vikar på en skole i Struer og er en af de unge, der faktisk godt kan lide at blive her i Struer. Jeg har så meget familie og så mange venner - alt er bare i Struer for mig, fortæller Kira Goul-Jensen.

Jeg tænkte fedt

Musikken er en hobby for den unge kvinde, der grundlæggende bare synes, det er sjovt at kunne starte et projekt som det her op.

Kira Goul-Jensen vil da også gerne i gang med at uddanne sig til eventkoordinator og søger lige nu faktisk en elevplads.

- Det med at planlægge et event er bare lige mig, lyder det.

Med på julenummeret er også Jørgen Kleon Jeppesen, der er organist ved Struer Kirke. Han spiller klaver og har arrangeret det, korene synger, og været med til at arrangere, hvilke instrumenter der skulle med.

- Kira kom til mig og sagde; "Jeg har skrevet en julesang", og jeg tænkte fedt. Det er en af de ekstra gode ting ved at arbejde her, at man har med kirkekoret at gøre, fortæller han:

- Man følger jo også med i udviklingen af korsangerne på sidelinjen. Nogle af dem kommer her jo allerede i 3. klasse.

Jørgen Kleon Jeppesen fortæller videre, at han har to ambitioner for kirkekoret.

- Man skal udvikle sin musikalitet og sit selvværd, for unge mennesker kan alt, hvis de har selvværdet med.

Teknikken var på plads mandag aften, da de sidste indspilninger af årets julesang fandt sted i Struer Kirke. Foto: Johan Gadegaard

Også en musikvideo

Jørgen Kleon Jeppesen var da heller ikke det mindste i tvivl, da han første gang hørte julesangen og blev spurgt, om han ville være med til at arrangere den.

Eneste krav var, at det var Kira Goul-Jensen, der stod ved roret.

Selve sangen, som kommer ud lige op til 1. december på Lydens Bys sociale medier, beskriver kvinden bag således:

- Det er en stemning af, hvordan det lige så stille bliver mørkere, og at vi selv er nødt til at skabe hygge ved at få nogle lys rundt omkring. Hvordan det er hyggeligt, når der kommer sne, og det dufter af brændte mandler i gaden, forklarer Kira Goul-Jensen:

- Jeg forestillede mig selv gå rundt i byen, mens jeg skrev den og prøvede at skrive ned, hvordan juletiden er.

Ud over indspilningen af korenes stemmer samt nogle blæsere mandag aften i Struer Kirke blev der også filmet. Der kommer nemlig også en musikvideo ud af det hele. Den står Lydens By-værkstedet for, og det er tilmed Jesper Lundager derfra, som får indspillet og producerer sangen.

Hele tre, lokale kor var på plads i kirken, så der var stemmer nok at tage af. Foto: Johan Gadegaard
Til at holde styr på de mange stemmer var Jørgen Kleon Jeppesen, der også spiller klaver på den nye julesang. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];