Annonce
Indland

Jarl Friis om Stephensen: Vi var som en motorcykel med sidevogn

Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen lavede gennem mange år tv sammen. (Arkivfoto).

Ole Stephensen døde onsdag aften. Sammen med Jarl Friis-Mikkelsen lavede han i 1982 "Øb og Bøv".

Det kom som et chok for Jarl Friis-Mikkelsen, at hans mangeårige tv-makker Ole Stephensen onsdag aften døde i en alder af 63 år.

- Det var meget svært at sætte ord på i går aftes, fordi der har været så mange ord mellem Ole og jeg.

- For det var det, vi levede af at sætte sammen. Det blev en meget chokerende og voldsom oplevelse, fordi det gik så hurtigt, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

Han fik onsdag aften beskeden om Stephensens død og så ham efterfølgende på hospitalet.

Ole Stephensen blev landskendt, da han i 1982 gik på scenen som den ene halvdel af "Øb og Bøv" i DR's nytårsshow. Den anden halvdel af makkerparret var Jarl Friis-Mikkelsen.

De to lavede herefter i flere år tv sammen, og det blev også til tre spillefilm i "Walther og Carlo"-serien.

- Vi var ligesom en motorcykel med sidevogn. Og så var det lidt forskelligt, hvem der sad på motorcyklen, og hvem der sad i sidevognen, siger Jarl Friis-Mikkelsen og uddyber:

- Men vi kunne i hvert fald skrive sammen og have projekter sammen, hvor den ene kunne tage tråden op efter den anden.

- Det er jo en gudbenådet partner at have. Det er et meget lykkeligt ægteskab. Vi har altid været meget mere interesserede i processerne i stedet for resultaterne.

Ole Stephensen var i mange år vært på TV2, blandt andet på "Eleva2ren".

- Han var number one i landet, da han kørte "Eleva2ren", som var en ny form for journalistik, hvor man blandede emnerne ret kraftigt og kunne gå fra det meget tragiske til det højt komiske i løbet af nul sekunder.

- Det kræver jo, at man har en stor empati og stor evne til at sætte tingene sammen, og jeg synes, at han var en ener inden for det felt, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

Og Stephensen var ligeledes en dygtig tv-vært hos "Go' Morgen Danmark", mener Friis-Mikkelsen.

- Han lagde hele grunden til stilen, hvor man behandlede tingene journalistisk, men også med et smil på læben. Han var ikke bange for at vise noget af sig selv i det, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce