Annonce
Klima

Jagten på et bedre sugerør

Foto: Victor De Schwanberg/Ritzau Scanpix


Egentlig behøver vi mennesker ikke sugerør, da de fleste sagtens kunne drikke direkte af flasken eller dåsen. Men nogle personer har et handicap, der gør, at de har brug for sugerørene for at kunne drikke, og andre synes bare, at de er rare at bruge.

Flere lande er nu i gang med at forbyde sugerør af plastik, men hvis du alligevel gerne vil have et sugerør, er der efterhånden mange plastfri muligheder.

• Metalsugerør er holdbare og kan bruges mange gange. Men de er også forholdsvis dyre og kræver brug af metal, der er ressourcetungt at udvinde.

• Hvis du ikke synes, din cola er sød nok, er nu muligt at købe sugerør af sukker. De er ret dyre, men kan fås med blandt andet chokolade- og jordbærsmag. Ifølge producenten holder sugerørene cirka 40 minutter i væske. Hvor længe dine tænder holder er en anden sag.

• Papirsugerør er relativt billige og er lavet af naturlige materialer. Det betyder omvendt også, at der skal fældes træer for at producere dem. Holdbarheden i drinken afhænger af papirets tykkelse og temperaturen på væsken.

• Sugerør af bambus er naturlige, de holder formen og kan bruges mange gange. De er ret brede - op til 10mm - så de er gode til smoothies, men en long drink varer måske ikke så længe med et stort sugerør i glasset.

• Pastasugerør er egentlig bare en ekstra tyk makaroni, som man kan drikke igennem. Der er ikke æg i pastamassen, så veganere kan også være med. Sugerørene holder sig faste i cirka 45 minutter, så længe drinken ikke er varm.

• Helt almindelige hvedestrå kan nu også købes og bruges som sugerør. Stråene har en passende tykkelse. Til gengæld skal man ikke trykke særlig hårdt på dem, før de går i stykker, så det er måske ikke en oplagt løsning til børnefødselsdagen. Til gengæld kan man altid selv dyrke flere hjemme i haven.

Kilde: The Guardian, Insider.com, hjemmesider for producenter af sugerør

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce