Annonce
Lemvig

Jagten på den danske sømand

Undervandsarkæolog Maria Jacobsen deltager i udsendelsen, der er en special-udgave af tv-udsendelsen "Forsvundne arvinger".

Lemvig/Charleston: Undervandsarkæologen Maria Jacobsen, der stammer fra Lemvig, dukker op på tv-skærmene igen lillejuleaften. Det sker, når DR-tv sender en special-udgave af "Forsvundne arvinger" med programvært Mette Frisk i hovedrollen.

Denne gang er hun ikke på jagt efter en ukendt arving til en større pengesum, men graver sig ned i historien om den amerikanske ubåd "Hunley", der i 1864 blev sænket i forbindelse med den amerikanske borgerkrig. Ubåden betegnes som verdens første, der fik held til at gennemføre et vellykket angreb på skibe, der blokerede indsejlingen til Charleston. Det lykkedes besætningen at anbringe en sprængladning på skibet SS Housatonic, der blev sprængt i luften og sank på få minutter.

Ubåden og dens besætning på otte mand kom dog aldrig tilbage til kysten, men forliste på vej tilbage. Det specielle ved historien er, at der faktisk var en dansker ombord i ubåden, som dermed indskrev sig i et lille stykke verdenshistorie.

Maria Jacobsen har ledet udgravningen af Hunley, siden den blev genfundet og hævet i 2001. I dag er der bygget et museum op omkring ubåden, og Maria Jacobsen arbejder fortsat med ubåden og de fund, der er gjort i fartøjet.

I tv-udsendelsen fortæller Maria Jacobsen om ubådens historie og om arbejdet med at identificere den dansker, der omkom med fartøjet. Mette Frisk går samtidigt i gang med at søge efter danskerens efterkommer.

Udsendelsen vises 23. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce