Annonce
Læserbrev

Jagt. Der er grund til lidt fakta i hjortevildtdebatten

Debat: Der har efterhånden indsneget sig så mange usandheder i debatten om arealkrav i forhold til jagt på kronhjorte, at der kan være grund til berigtigelser.

  1. Pressemeddelelsen fra medlemmer af Hjortevildtgruppe Vestjylland, udsendt 23. september 2019, er ikke sendt til miljøministeren, men til de berørte organisationer og nogle vestjyske dagblade. Der er således ikke gjort noget forsøg på at gå uden om den sædvanlige kommandovej. Postulatet om at pressemeddelelsen skulle være sendt til ministeren er formentlig frit opfundet af formanden for Hjortevildtgruppe Vestjylland, Jakob Boni Jakobsen.
  2. Pressemeddelelsen er ikke udsendt bag om ryggen på formanden. Han ville bare ikke være med, hvilket måske er forståeligt set i lyset af Danmarks Jægerforbunds holdning til arealkravet. To af hjortevildtgruppens medlemmer kontaktede ham for at tilpasse teksten og få ham med, men blev afvist.
  3. Hjortevildtgruppe Vestjylland har ikke planlagt noget offentligt møde i dette efterår. Der er således ikke tale om at aflyse et af hjortevildtgruppen planlagt møde. Postulatet om at ville holde et offentligt stormøde må alene tilskrives Jakob Boni Jakobsen, hvilket han naturligvis kan gøre i sit eget regi, men ikke på vegne af hjortevildtgruppen og ikke med mødeudgifter betalt af staten.
  4. Pressemeddelelsens hovedformål var at opfordre de vestjyske kronvildtjægere til at efterleve ” De Jagtetiske Regler for Kronvildt”. Der var konstateret alvorlige brud på disse regler, og det står i hjortevildtgruppernes kommissorium, at de skal agere derpå, hvilket vi blandt andet gjorde med den udsendte pressemeddelelse. En af rettesnorene for en etisk afskydning af kronhjorte kan være de foreslåede max 1 hjort pr påbegyndt 100 ha. Dette medfører ingen begrænsninger for afskydning af hinder og ikke mindst af kalve, der har en meget lang jagttid. Forslaget om arealbegrænsning har således en stærkt begrænset indflydelse på størrelsen af kronvildtbestanden, og er af minimal betydning for det store flertal af kronvildtjægere, der helt naturligt efterlever ” De Jagtetiske Regler for Kronvildt”.
Annonce
Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

75-årig omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Kiosk ramt af indbrud

Annonce