Annonce
Holstebro

Jacob i Australien gjorde som 904 andre: Skiftede Holstebro ud med en adresse i udlandet

I 2014 tog Jacob Egholm Lyngsø springet. I dag er han en forlovet, en søn og en hel flok venner rigere. Privatfoto
904 borgere med dansk pas skiftede i årene 2014-2019 adressen i Holstebro Kommune ud med en mere eksotisk én af slagsen. For Jacob Egholm Lyngsø var det jobbet, der sendte ham til Australien. I dag er han blevet en forlovet, en søn og en stor vennekreds rigere.

Holstebro: Han var egentlig på vej tilbage til Danmark efter tre år i England. Og for en fyr som Jacob Egholm Lyngsø, der har brugt det meste af sit liv i Holstebro, glædede han sig til at komme hjem - på dansk jord.

Jobbet på den anden side af Nordsøen havde han fået gennem sin stilling hos Actona. Det var på turen hjem fra England, at han blev kontaktet af sin arbejdsgiver.

- De spurgte, om jeg havde lyst til at komme til Australien. Og det var simpelthen for fedt til at sige nej til. Jeg havde jo egentlig Danmark i sigte, men når muligheden nu bød sig..., husker Jacob Egholm Lyngsø, der var taknemmelig for tilbuddet, og som derfor flyttede til landet "down under" i sommeren 2014.

33-årige Jacob er en af de 904 borgere med dansk pas i Holstebro Kommune, der i årene fra 2014 til 2019 skiftede adressen i Danmark ud med én i udlandet. For Jacob gik turen til det niende mest populære land at flytte til for borgere i Holstebro Kommune.

Forskellen sås - både i vejret og i måden at gå til arbejde på, hvor australierne ifølge Jacob Egholm Lyngsø er mere "laid back" og mere fleksible.

- Men jeg følte mig faktisk mere fremmed i England. Både kultur- og humormæssigt. Australien er tættere på den danske kultur, synes jeg, og australierne er nemme at komme ind på livet af, siger han.

Annonce

Fra Holstebro Kommune til udlandet

Disse lande flytter borgerne med dansk pas i Holstebro Kommune til. Tallene er fra 1. kvartal 2014 til og med 4. kvartal af 2019.

Norge: 128

Grønland: 90

Storbritannien: 83

Tyskland: 78

Spanien: 69

Færøerne: 67

USA: 59

Sverige: 44

Australien: 39

Canada: 19

Kilde: Danmarks Statistik

Mødte kæresten otte dage efter

Det mærkede han, da der skulle skabes et netværk i landet. For det gik stærkt med at få nye venner. Og andre nye bekendskaber...

- Efter otte dage i Australien mødte jeg Lisa. Vi mødtes via Tinder, som var helt nyt dengang og fik en drink sammen efter arbejde. Og nu er hun min forlovede, siger Jacob Egholm Lyngsø.

Da han kom til landet, var det til Sydney. Og da der bor mange udlændinge i storbyerne i Australien, gik det hurtigt med at få venner fra både Sverige, Norge, Holland og Canada.

- Så til min 30-års fødselsdag var der 70 mennesker fra 24 forskellige lande. Jeg var så heldig, da jeg kom derned, at jeg kunne overtage min forgængers bopæl sammen med en norsk pige. Og så blev jeg jo hurtigt en del af hendes vennekreds, siger han.

Tilbage til Danmark

I dag bor Jacob Egholm Lyngsø og Lisa ved Sunshine Coast - en time nord for Brisbane. Han kommer hjem til Danmark godt to gange årligt, og hver anden gang tager Lisa med. De to har fået en søn sammen, og nu går overvejelserne på at flytte "tilbage" til Danmark.

- Vi går med tankerne om at flytte til Danmark inden for de næste tre år. Jeg vil gerne tættere på min familie, og vi mener egentlig begge, at Danmark er det bedste land at vokse op i - med det fokus på børn, vi har i Danmark. Især i forhold til uddannelsesystemet, siger han.

For skal Leonardo, som sønnen hedder, i skole i Australien, kan det blive en dyr affære:

- Hvis kvaliteten skal måle sig med det danske uddannelsessystem, kan det koste 75.000-150.000 kroner om året per barn. Det er for dyrt. Og vi er også imod det med at segmentere børn efter forældrenes indkomst, siger han.

Så nu går tankerne på at flytte "tilbage":

- Min familie er meget sammentømret i forhold til Lisas. Det er vi enige om. Og så kommer der også et tidspunkt, hvor jeg gerne vil tage næste skridt i karrieren i Actona - og det bliver i Danmark, siger han.

Han og kæresten kan nu se frem til at blive en del af den statistik, der handler om, hvor mange med dansk pas der flytter til Holstebro Kommune. For mens 904 borgere i Holstebro Kommune i årene 2014-2019 skiftede adresse til udlandet, så kom flere - 965 - hjem til Holstebro Kommune - i samme periode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce