Annonce
Sport

Jaap Stam træder tilbage som Nicolai Jørgensens chef

Robin Utrecht/Ritzau Scanpix
Efter søndagens 0-4-nederlag til Ajax har Jaap Stam kastet håndklædet i ringen og trækker sig i Feyenoord.

Ægteskabet mellem Jaap Stam og den hollandske storklub Feyenoord blev en kort og mislykket affære.

Mandag aften er Stam efter eget ønske stoppet i Rotterdam-klubben, hvor han tiltrådte i sommer. Det skriver Feyenoord på sin hjemmeside.

Den tidligere topspiller har kastet håndklædet i ringen i kølvandet på søndagens beskæmmende 0-4-nederlag på udebane til ærkerivalen Ajax.

- Jeg har tænkt grundigt over det i lang tid. Min endelig konklusion er, at det er bedre for klubben, spillerne og mig selv, hvis jeg trækker mig, siger Jaap Stam.

Feyenoord har indledt sæsonen med halvsløje resultater og er noteret for 14 point efter 11 kampe. Det rækker til en 12.-plads blandt Æresdivisionens 18 hold.

Stod det til klubben, skulle Nicolai Jørgensens chef stadigvæk hedde Jaap Stam, understreger teknisk direktør Sjaak Troost.

- Træneren havde bestemt ledelsens opbakning, og spillerne ville gerne fortsætte med ham.

- Men hvis nogen siger: "Jeg tror ikke længere på projektet, og jeg vil ikke være her," så må vi respektere det. Det er ærgerligt, siger den tekniske direktør.

Som aktiv spiller var Stam en forsvarsklippe og spillede i store klubber som PSV Eindhoven, Manchester United, Lazio, AC Milan og Ajax.

Efter en række forskellige roller som specialtræner og træner for ungdomshold fik han sit første store seniorjob i 2016, da han blev ansat som manager i Reading, før han via et ophold i Zwolle havnede hos Feyenoord i sommer.

Nicolai Jørgensen sagde til Ritzau i juni, at han havde fået et godt indtryk af sin på det tidspunkt kommende chef, og at Stam havde betydning for, at han ikke satsede på et sommerskifte væk fra storklubben.

- Han ser mig, som ham vi skal bygge offensiven op omkring, og han vil rigtig gerne have, at jeg bliver, sagde Nicolai Jørgensen dengang.

På grund af skader har Stam dog ikke haft meget gavn af danskeren, som kun har fået spilletid i fire ligakampe - heriblandt det skæbnesvangre nederlag til Ajax i søndags.

/ritzau/

Annonce
Feyenoords hjemmeside med nyhed om Jaap Stam
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce