Annonce
Holstebro

Jørn Bruun: - Rock i Holstebro skal blive ved med at nytænke

Jørn Bruun er sikker på, at der også i fremtiden vil være plads til Rock i Holstebro, men man skal blive ved med at forny sig, hvis man skal have relevans Arkivfoto: Morten Stricker
Jørn Bruun er sikker på, at der nok skal være plads til Rock i Holstebro i fremtiden, selvom der er meget konkurrence. Fremtiden betyder mere nytænkning, og alle ideer er oppe at vende, fortæller han.

Hvad er fremtiden for Rock i Holstebro?

Fremtiden lyder på mere nytænkning. Der kan være flere forskellige ting i spil. Det kan være, at vi skal være over flere døgn, andre rammer eller mere samarbejde med byen i det hele taget. Jeg tror ikke, at Haze, Northside eller Skive Festival er vores største konkurrenter. Jeg tror, der strengt taget er plads til dem, men det er svært, at man har mange store festivaler inden for otte dage.

Annonce

Hvad skal der til for at tiltrække flere gæster?

Jeg tror ikke, at det skal være et kæmpestort navn til. Vi skal tænke nyt. Nye rammer, to dages festival eller noget helt tredje. I år har vi i gang sat nye tiltag med et cirkustelt, hvor der er rigtig hyggesmagning med ginsmagning. Vi har prøvet at lave loungeområde til 225 mennesker, hvor der var udsolgt. Det er et sted, hvor man har egne rammer, og hvor der er anderledes hygge med møbler og den slags, ligesom der er fri øl, vand og vin. Vi prøver også med grillbuffet. Den helt store udfordring er, at der sker mange ting i Holstebro by, og så er det også, at hver gang der sker noget nyt, så skaber det noget interesse, og så bliver vi stillet lidt tilbage.

Hvad er drømmen?

6500 gæster over en årrække er målet. Der er flere festivaler i dag, og derfor er det ikke realistisk, at vi rammer 12000 igen. Nyhedsinteressen er blevet mindre. Til festivalen lørdag er der torsdag solgt 4000 billetter. Vi ville gerne have solgt flere, men der bliver solgt flere. 4500 er drømmen. 5000 sidste år. Det er ikke tilfredsstillende, at vi går tilbage, men vi må tilpasse os til det, og se om vi kan finde et leje og bygge noget anderledes op. Det kunne være skønt, hvis vi kunne lande på 6500. Det mener jeg, at området kan præstere.

Hvad vil der ske, hvis I igen kommer ud med et underskud?

Vi har lavet en toårig plan, hvor vi skal have overskud. Det er ikke sikkert, at vi går i nul i løbet af det første år, men vi skal gerne komme ud med et overskud i år. Vi tager det op at vende, hvis vi ikke kommer ud med et overskud, så må vi tænke, om vi skal stoppe, eller hvad der skal ske. Det er dog vigtigt for mig at sige, at vi ikke ser sort på det.

Hvad er mavefornemmelsen?

Vi er fortrøstningsfulde, da vi mener, at det er en fantastisk fest, som vi holder, og vi mener, at vi gør noget godt for Holstebro. Vi er en flok ildsjæle, som bruger meget af vores fritid på Rock i Holstebro. Vi mener, at vi har gang i noget rigtigt med vores nye tiltag, og når vi laver om på pladsen, så den bliver mere intim. Den skal ikke længere have plads til de 12.000-30.000 mennesker, som der var i gamle dage.

Hvor længe har I lyst til at blive ved?

Vi bliver ved, så længe det er sjovt. Det er stadig sjovt at være med. Jeg synes, at det er vildt spændende at stable en musikfestival på benene. Musik fylder meget i mit liv, og det er noget jeg elsker at lytte til og høre musik. Det er spændende at lave for andre mennesker, så man kan være med til at sætte sit præg på det.

Hvorfor har en musikfestival skåret ned på dens musikbudget?

Det er ikke kun musikbudgettet, som vi har skåret på. Vi har rørt ved alle parametre og undersøgt, hvor vi kan få tingene billigere. Jeg synes, at vi i år har ramt et godt program. Sidste år var der en del kritik af programmet, hvor folk mente, at der var for meget rock. Det er ikke en kritik, der har været i år, hvor vi forsøger at ramme mere bredt med rock og pop. Det er klart, at det er svært at ramme alles smag, men vi synes, at vi har ramt et godt program i år.

Hvad har det af konsekvenser, at man skærer ned på sit musikbudget?

Vi mennesker kigger på programmet, når vi skal købe en billet, men det er ikke musikken, der fylder, når vi møder op. Det er stemningen, som tæller. Det er det, som vi arbejder på. Vi arbejder på at lave en stor hyggelig havefest. Sidste år da jeg gik rundt på pladsen, kunne jeg mærke, at folk hygger sig. Det vigtige er ikke om, det er et navn til halvanden million, som står øverst på plakaten. Det er helt klart vigtigt, men det er ikke det primære.

Hvordan skal Rock i Holstebro udvikle sig i fremtiden?

Jeg synes, at den skal udvikle sig, så det er noget, vi kan samles om. Det er det, som vi skal til. Det er noget, som byen arrangerer, og det er derfor, at overskuddet går til idrætslivet. Det er penge, som får lov at arbejde i byen, og man kan se en masse idrætsudøvere får glæde af dem.

Kan Rock i Holstebro overleve med alle de kulturtilbud, koncerter og festivaler?

Det håber vi, at vi kan. Det gør vi ud fra, at vi hele tiden prøver at komme med noget nyt. Hvis vi bliver ved med at forny os, så skal vi nok bestå. Vi skal finde det leje, hvor vi hører hjemme, og så skal vi lægge sten på sten på efter det, og så skal vi agere derfra. Derefter kan vi begynde at bygge op.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce