Annonce
Udland

Jøder i Danmark: Angreb i Tyskland er et angreb på alle jøder

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Der bør ifølge organisation være høj sikkerhed ved jødiske institutioner i København efter angreb i Halle.

Det var et angreb på alle jøder, da en tysk mand på den jødiske forsoningsdag Yom Kippur affyrede skud og dræbte to personer tæt på en synagoge i den østtyske by Halle.

Det mener Det Jødiske Samfund i Danmark.

- Et angreb på jøder, der beder på Yom Kippur, er et angreb på jøder i hele verden. Et angreb på en synagoge på netop denne dag bærer umiskendeligt antisemitismens hæslige signatur, siger Henri Goldstein, formand for organisationen, i en pressemeddelelse.

Det Jødiske Samfund i Danmark kalder angrebet, hvor to personer blev dræbt og to blev såret angiveligt af en tysk mand, for et terrorangreb.

Onsdag eftermiddag blev to personer dræbt og to såret efter skyderi i den østtyske by Halle. Det skete blandt andet ved en synagoge i byen.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med Yom Kippur.

Gerningsmanden forsøgte ifølge nyhedsbureauet AFP at trænge ind i synagogen, men blev forhindret af sikkerhedsvagter.

Medlemmerne i Det Jødiske Samfund i Danmark er chokerede over angrebet.

- Alle i Det Jødiske Samfund i Danmark er i sagens natur forfærdede og chokerede, og vi sender vores tanker til ofrene, de efterladte og jødiske menigheder i hele Tyskland skriver Det Jødiske Samfund i Danmark.

Skuddrabene er ifølge den danske organisation en påmindelse om, at der stadig er brug for et højt sikkerhedsniveau ved jødiske institutioner i København og i resten af Europa.

- Vi har ikke behov for nogen påmindelser om, at den høje sikkerhed er nødvendig. Men det fik vi alligevel i dag, siger Henri Goldstein i pressemeddelelsen.

I Danmark har synagogen i Krystalgade i København været massivt bevogtet siden februar 2015, hvor en mand skød og dræbte en vagt ved synagogen.

Først stod politiet for bevogtningen. I dag varetages opgaven af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Læs pressemeddelelse fra Det Jødiske Samfund i Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce