x
Annonce
Erhverv

ISS sender 1500 ansatte hjem uden løn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Servicekoncernen ISS sender 1500 ansatte hjem uden løn trods ordning om lønkompensation.

1500 ansatte i ISS i Danmark er på grund af coronakrisen hjemsendt i 14 dage uden løn.

Det sker, selv om servicekoncernen kan få refunderet op mod 90 procent af lønudgifterne fra regeringens hjælpepakke om lønkompensation.

I stedet skal de 1500 ISS-medarbejdere inden for især rengøring og kantinedrift nu søge om dagpenge eller kontanthjælp.

Det skriver DR Nyheder.

4690 virksomheder har søgt om at bruge hjælpepakken med lønkompensation, men i stedet for hjælpepakken benytter ISS Danmark sig af en aftale, som forinden blev indgået mellem Dansk Industri og 3F.

Den aftale giver virksomhederne ret til at hjemsende medarbejdere i 14 dage uden løn.

Først når aftalen mellem 3F og Dansk Industri udløber i weekenden, vil ISS fra mandag bruge regeringens hjælpepakke og give løn til de hjemsendte medarbejdere, skriver DR Nyheder.

- Vores opgave er, at ISS kommer så helskindet igennem det her som muligt. Og selvfølgelig også tage os godt af vores medarbejdere, siger Flemming Bendt, direktør i ISS Danmark, til DR Nyheder.

Lønkompensation for hjemsendte ansatte er en af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at redde virksomheder og job, der er udsatte på grund af coronakrisen.

Den gælder for virksomheder, som er hårdt ramt af situationen omkring coronavirus, og som står over for at skulle fyre 30 procent af staben eller flere end 50 ansatte.

Ordningen betyder, at virksomheder kan sende ansatte hjem, og at staten går ind og dækker en del af lønnen.

For fastansatte er det 75 procent op 23.000 kroner om måneden. For timelønnede er det 90 procent op til 26.000 kroner om måneden.

Hvis de ansatte tjener mere end disse beløb, skal virksomhederne dække resten, og de forpligter sig samtidig til ikke at dele fyresedler ud.

/ritzau/

DR Nyheders artikel om ISS Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce