Annonce
Udland

Israels udenrigsminister håber på valgnederlag til Corbyn

Pool/Reuters

- Personligt håber jeg, at Corbyn ikke bliver valgt. Jeg håber, at den anden side vinder, siger Israel Katz.

Israels udenrigsminister, Israel Katz, siger torsdag, at han håber på et nederlag til arbejderpartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, ved det britiske parlamentsvalg om en uge.

Katz henviser til beskyldninger om, at Corbyn har fremsat antisemitiske udtalelser.

Israel er selv ude i en dyb politisk krise, efter at to parlamentsvalg ikke har ført til et regeringsdueligt flertal.

Der har hidtil kun været få israelske reaktioner på Corbyns påståede antisemitisme, hvilket der har været en del fokus på både før og under den igangværende britiske valgkamp.

En del jøder i Storbritannien har sagt, at de vil emigrere fra Storbritannien, hvis Corbyn vinder valget.

I sidste uge sagde Katz, at den israelske regering ikke havde diskuteret muligheden for, at den propalæstinensiske Corbyn vinder valget.

Men i et interview med den israelske hærs radio torsdag siger Katz om det britiske valg den 12. december:

- Jeg vil ikke blande mig i andre landes valg, men personligt håber jeg, at han ikke bliver valgt. Jeg håber, at den anden side vinder.

Kritikere har længe beskyldt Corbyn for antisemitisme. Det skete blandt andet i 2009, da han i parlamentet kaldte den militante palæstinensiske gruppe Hamas og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon for "venner".

Ifølge The Guardian har Corbyn senere beklaget udtalelsen.

I et BBC-interview sidst i november blev Corbyn stillet flere spørgsmål om antisemitisme i Labour.

Det skete med afsæt i et indlæg skrevet af chefrabbiner Ephraim Mirvis i The Times., som hævdede, at antisemitisme er "en ny gift" i Labour.

I interviewet blev Corbyn spurgt fire gange på forskellige måder, om han ville sige undskyld til britiske jøder for sin håndtering af antisemitisme.

Der kom ingen undskyldning.

- Det, jeg vil sige, er dette: Jeg er fast besluttet på, at vores samfund skal være sikkert for alle trosretninger. Jeg ønsker ikke, at nogen skal føle sig usikker i vort samfund, og vor regering skal beskytte hvert et lokalsamfund.

Corbyn har altid støttet palæstinenserne og har afvist, at det gør ham til antisemit.

Chefrabbiner Mirvis skrev, at der er rejst 130 sager om antisemitisme i Labour. Dette afvises af partiledelsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce