x
Annonce
Lemvig

Islændinge strandede frivilligt i Harboøre

Fra venstre er det Saga Magnúsdóttir, Sofie van Ingen Bro, Írena Einarsdóttir og Aðalheiður Ármannsdóttir. Privatfoto
Tre piger er indkvarteret privat, mens de venter på, at coronaen skal slippe sit tag i Danmark, så de kan genoptage deres højskoleophold i Brønderslev

Harboøre: De hedder Saga Magnúsdóttir, Írena Einarsdóttir og Aðalheiður Ármannsdóttir, og de tre islandske piger er foreløbigt strandede i Harboøre. Sådan helt frivilligt.

- Vores skole blev lukket, og vi vidste ikke, hvornår vi kunne komme tilbage, hvis vi tog hjem til Island. Der ville vi få 14 dages karantæne, forklarer Irena Einarsdóttir over telefonen fra Harboøre, hvor kun ganske få ved, at de bor. På grund af den igangværende carona-epidemi forsøger de nemlig at holde sig helt for sig selv sammen med den familie, de bor hos.

- Situationen taget i betragtning, så synes jeg, vi klarer os ret godt. Vi møder helst ikke andre, men prøver bare at isolere os selv, forklarer hun.

Annonce
- Det er sikkert og godt at være i en lille og stille by, hvor der ikke er en masse mennesker. Og da vi som udgangspunkt ikke møder andre, så føler vi os sikre nok.

Irena Einarsdóttir, islænding

Friår

De tre, islandske piger er ikke smittede med corona-virus. De har blot taget et års ophold på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, som de gerne vil færdiggøre, men for en uge siden lukkede skolen ned på linie med alle øvrige skoler i landet. Skolen har et meget internationalt miljø, og derfor var det naturligt for de islandske piger at tage et friår fra studierne, inden de til sommer håber på at videreuddanne sig på Island. Eller måske i Danmark. Derfor kom de til Brønderslev allerede i august og dermed lang tid før corona-virussen blev kendt.

- Vi var lige kort hjemme i julen, men 5. januar kom vi tilbage til skolen i Brønderslev, fortæller Irena Einarsdóttir.

Og det var netop i starten af det nye år, at ordet corona-virus begyndte at dukke op i medierne. Snart spredte virussen sig til Europa og til Danmark, hvilket førte til, at skolen lukkede ned i foreløbigt 14 dage. De tre piger overvejede at rejse hjem til Island, men vidste, det kunne blive svært at vende tilbage til Danmark. Allerede på det tidspunkt var der udsigt til, at de skulle i 14 dages karantæne i Island.

- Vi vidste derfor ikke, hvornår vi kunne komme tilbage til Danmark, hvis vi kunne komme tilbage, siger Irena Einarsdóttir.

Trygge i Harboøre

Derfor valgte de at blive i Danmark, da deres danske medstuderende og veninde, Sofie van Ingen Bro, tilbød pigerne, at de kunne tage med hende hjem til Harboøre. Derfor har de nu i en uge boet hos familien Bro, hvor de kæmper med at få tiden til at gå.

- Vi ser en masse film, går en masse ture, sover, strikker, lægger puslespil, laver mad, gør rent og så videre, siger Irena Einarsdóttir.

De føler sig trygge i Harboøre, hvor der foreløbigt ikke har været kendte problemer med corona-virussen.

- Det er sikkert og godt at være i en lille og stille by, hvor der ikke er en masse mennesker. Og da vi som udgangspunkt ikke møder andre, så føler vi os sikre nok, siger Irena Einarsdóttir.

Håber på genåbning

Problemet er nu blot, hvornår de kan komme tilbage på skolen. Måske kommer lukningen til at strække sig over endnu længere tid end de 14 dage, der foreløbigt er lagt fast.

- Men vi kan jo rejse hjem, når vi vil. Vi skal blot ikke regne med, at vi kan komme tilbage, siger Irena Einarsdóttir.

Derfor har de foreløbigt valgt at blive i Harboøre velvidende, at de trækker på familiens gæstfrihed. Derfor er de også glade for, at de på lørdag kan rykke ud i et sommerhus i Vejlby og dermed give familien i Harboøre et lille afbræk. Aller helst vil de dog gerne tilbage på skolen, hvor de ifølge skemaet skal være til udgangen af juni.

- Det er en sportshøjskole, som er meget populær blandt islændinge. Her kan vi dyrke fodbold, håndbold, crossfit og flere andre ting, og det er sjovt hele tiden at lære noget nyt. Det er med til at udvikle os samtidigt med, at vi kommer lidt væk fra studierne i en periode, siger Irena Einarsdóttir.

Derfor håber hun inderligt, at pandemien snart vil klinge så meget af, at skolen igen kan genåbne, så højskoleopholdet igen kan genoptages.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce