Annonce
Indland

Især ældre og indvandrere står bag 2010'ernes befolkningstilvækst

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der er færre unge end tidligere. Ændret befolkningssammensætning kan give udfordringer, mener økonom.

Vi bliver flere i Danmark.

I løbet af det seneste år er antallet af indbyggere i landet steget med 16.682, og ser man på hele årtiet, har 2010'erne budt på den største befolkningstilvækst siden 1960'erne.

Det oplyser Dansk Erhverv på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Kristian Skriver er økonom i erhvervsorganisationen, og han ser med bekymring på udviklingen i befolkningens sammensætning.

- Der er sket en markant forskydning i befolkningens sammensætning i løbet af det seneste årti. Tendensen er, at der bliver færre under 20 år og betydeligt flere over 65 år.

- I aldersgruppen derimellem, som vi typisk kalder arbejdsmarkedets kernetropper, er der en lille stigning, men det er klart en udfordring for dansk økonomi, når vi får rykket grænsen mellem erhvervsaktive og antallet af ældre. Det kan give et opadgående pres på de offentlige finanser, siger han.

Kristian Skriver påpeger, at der er ved at blive taget hånd om problematikken, blandt andet ved at øge pensionsalderen. I år er den steget til 66 år, og den stiger efter planen også de kommende to år.

- Tallene understreger, at der er behov for at holde fast i de gennemførte reformer af tilbagetrækningsalderen, siger Kristian Skriver.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen den første dag i 2020 bestod af 5.822.763 indbyggere.

Stigningen for det seneste år er på 0,3 procent, hvilket er mindre end de seneste fem år, hvor der i gennemsnit har været en stigning på 0,6 procent.

Den lavere befolkningstilvækst det seneste år skyldes ifølge Danmarks Statistik især, at der er en lavere indvandring til Danmark, mens flere udenlandske statsborgere har forladt landet.

/ritzau/

Annonce
Nyheden ved Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce