Annonce
Udland

Iran skyder militær drone fra USA ned i kriseområde

Mumen Khatib/Ritzau Scanpix
Rapport om nedskydning af drone kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Iran og USA er højspændt.

En militær drone fra USA er torsdag skudt ned over Hormuzstrædet af et iransk jord-til-luft missil. Det oplyser amerikanske og iranske kilder, som giver forskellige udlægninger af omstændighederne ved nedskydningen.

Iranske kilder siger, at Irans Revolutionsgarde nedskød en RQ-4 Global Hawk drone i iransk luftrum, mens en amerikansk embedsmand siger til AP, at nedskydningen skete i internationalt luftrum.

- Nedskydningen skete i internationalt luftrum over Hormuzstrædet, siger han.

Den amerikanske embedsmand siger, at der er tale om en af flådens droner, en MQ-4C Triton.

En Triton-dronen kan holde sig flyvende i over 24 timer ad gangen.

Tidligere har det amerikanske militær påstået, at Iran affyrede et missil mod en anden drone i sidste uge, da denne reagerede på et angreb mod to olietankere ved Omanbugten.

Rapporten om nedskydningen af dronen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Iran og USA er højspændt.

Det amerikanske forsvarsministerium annoncerede mandag, at det vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, kalder troppeforøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

USA beskylder blandt andet Iran for at stå bag angreb på to tankskibe i Omanbugten i sidste uge. Iran nægter enhver indblanding.

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce