Annonce
Sport

IOC kræver økonomisk garanti fra Stockholm før OL-afstemning

Hidtil har IOC kun modtaget ikke-bindende erklæringer fra Sveriges bud på vinter-OL, og det er ikke nok.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har bedt Stockholm om garantier vedrørende den finansielle støtte til det svenske bud på vinter-OL i 2026.

Det oplyser komitéen onsdag.

Kravet kommer, blot få dage før at IOC mandag stemmer om, hvorvidt OL-værtskabet skal tildeles Stockholm og Åre eller italienske Milano og Cortina d'Ampezzo.

Sveriges bud indebærer blandt andet, at de alpine skikonkurrencer afholdes i Åre 500 kilometer nordvest for den svenske hovedstad, mens kælkekonkurrencer noget utraditionelt skal afholdes i byen Sigulda i Letland.

Men inden IOC træffer sin endelige beslutning, ønsker komitéen altså flere oplysninger om det svenske bud. Det fortæller IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi.

- Vi har modtaget en række ikke-bindende garantier og hensigtserklæringer. Men eftersom disse ikke er bindende, kan det bringe den olympiske by i fare, skriver IOC i et brev, som er sendt til Stockholm 14. juni, og som nyhedsbureauet AFP har set.

En talsperson for Stockholms OL-bud oplyser til samme nyhedsbureau, at der ikke har været noget unormalt i brevvekslingen mellem parterne.

- Vi har en løbende, positiv og konstruktiv dialog med IOC - både via e-mails og breve, siger talspersonen.

IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi, oplyser, at den pågældende korrespondance har handlet om forbedringer, efter at en rapport fra IOC's evalueringskommission offentliggjort 24. maj identificerede flere fejl i buddet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce