Annonce
Erhverv

Investeringer i britisk erhvervsliv bremser op

Ikke siden finanskrisen har britisk erhvervsliv holdt så godt fat i deres midler og droppet investeringer.

I alle fire kvartaler i 2018 trykkede britisk erhvervsliv på bremsen og skruede ned for investeringerne. Også væksten i britisk økonomi er faldet. Det viser en opgørelse fra Storbritanniens statistiske bureau, Office of National Statistics.

Det er første gang siden finanskrisen, at Storbritannien har oplevet fire kvartaler i streg med færre og færre investeringer.

- Brexit giver usikkerhed og udsigt til lavere vækst, hvilket får virksomhederne til at holde igen med nye investeringer, siger chefanalytiker hos Dansk Industri Allan Sørensen.

Ifølge Allan Sørensen er det udsigten til, at Storbritannien kan forlade EU uden en aftale om det fremtidige forhold mellem EU-landenes fælles marked og britiske virksomheder, der fremkalder tøven hos de britiske virksomheder.

Og det vil man også kunne mærke i dansk erhvervsliv, vurderer han.

- Storbritannien er et utroligt vigtigt eksportmarked for danske virksomheder, og derfor vil det tydeligt kunne mærkes på dansk eksport, hvis der kommer told og nye produktkrav på det britiske marked, siger Allan Sørensen.

Ud over en forsvindende appetit på investeringer afslører tallene også, at britisk økonomi ikke vokser så hurtigt som tidligere. Britisk økonomi endte med en vækst i 2018 på 1,4 procent.

- Britisk økonomi bremser langsomt op og vokser i laveste tempo siden finanskrisen, siger Allan Sørensen.

Ifølge Bloomberg voksede britisk økonomi med 0,2 procent i de sidste tre måneder af 2018, og i december skrumpede økonomien decideret. Det er det største fald registreret på en måned siden briterne stemte for at forlade EU i 2016.

Hvis ikke der er fundet en aftale inden 29. marts, vågner briterne op næste dag ude af EU og uden en aftale om fremtidig handel.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce