Annonce
Holstebro

Investerer 90 millioner i Holstebro-mejeri

Holstebro Flødeost kan se frem til en investering på 90 millioner kroner i nye tappelinje, hvilket også kræver en ombygning af mejeriet. Arkivfoto: Morten Stricker

Flødeostmejeriet på Hjermvej kan se frem til en større ombygning og nye maskiner i de kommende to år, hvor der bliver investeret knap 90 millioner kroner.

Holstebro: Mejerigiganten Arla har valgt at investere 2,5 milliarder kroner i virksomhedens fabrikker, og det kommer man til at mærke i Holstebro, der huser tre af selskabets mejerier.

Den, der kommer til at mærke mest til investeringerne, er flødeost-mejeriet på Hjermvej. Her skal man over de kommende to år investere i en ny tappelinje, hvilket i første omgang betyder en stor ombygning af mejeriet.

- Det er en større investering til 12 millioner euro (knap 90 millioner kroner, red.), og det ser jeg som et kæmpe skulderklap for det arbejde, vi allerede har lavet, og at Arla ønsker mere af det. Samtidig er det en markering af, at flødeost er et vigtigt produkt, som Arla vil satse på i de kommende år, siger Claus Nielsen, der er mejeridirektør hos Holstebro Flødeost.

I forvejen har Holstebro Flødeost ti tappelinjer, der laver forskellige størrelser fra få gram og op til flere kilo.

Den nye tappelinje bliver til 200 grams bægere.

- Man kan sige, at det bliver mere af det samme, men det er der også behov for. I 2016 øgede vi produktionen med 11 procent, og vi forventer samme vækst i 2017 og 2018, så der er behov for at få mere produktionskapacitet, siger Claus Nielsen.

Annonce

I 2016 øgede vi produktionen med 11 procent, og vi forventer samme vækst i 2017 og 2018, så der er behov for at få mere produktionskapacitet.

Claus Nielsen, mejeridirektør hos Holstebro Flødeost.

Ikke mange nye ansatte

Ud over den nye tappelinje bliver der investeret i nye pakkelinjer, mere lagerplads samt i almindelige forbedringer af kvalitet, miljø og effektiviseringer.

Claus Nielsen forklarer, at effektiviseringer også betyder, at der ikke bliver behov for at øge antallet af ansatte markant.

- Vi kommer nok til at blive lidt flere på den lange bane, men det er ikke sådan, at vi skal ud og ansætte en hel masse som følge af investeringsplanerne, siger han.

Der er 180 ansatte på flødeostmejeriet, og de laver, hvad der svarer til 300 millioner bægere med flødeost hvert år. 97 procent af produktionen går til eksport, hvor den danske flødeost anses som eksklusivt, specielt i Japan.

Det nye investeringsprojekt er opdelt i to faser. Første fase af projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2017, mens fase to følger i 2018.

Flere smørprodukter

Hos naboen på Hjermvej - Holstebro Smørmejeri - har man fået 60 millioner kroner til at udvide for.

Her skal man primært have nye produktionslinjer til at lave flere produkter - hovedsageligt inden for Lurpak-mærket.

- Vi kommer til at udnytte de lokaler, vi allerede har, så udefra bliver det ikke synligt, men vi har behov for at kunne lave endnu flere slags produkter, siger Klaus Jeppesen, der er mejeridirektør på Holstebro Smørmejeri.

De danske forbrugere kommer dog ikke til at se de nye produkter i køledisken, da de hovedsageligt skal sælges i England og Mellemøsten.

- Vi har lige lanceret den nye Lurpak Cook's Range, til madlavning blandt andet på spray, så de danske forbrugere må vente lidt, før der igen er nyheder, siger Klaus Jeppesen.

Smørmejeriet laver 125.000 ton smør om året, eller hvad der svarer til én palle hvert andet minut. 90 procent går til eksport.

Ligesom på flødeostmejeriet vil der være fokus på indpakningen, så forbrugerne får øje på smørret og osten i køledisken.

Størst investering i Videbæk

I alt har Arla valgt, at 1,3 miliarder kroner af de i alt 2,5 milliarder kroner bliver brugt til investeringer i danske mejerier.

Den største investering sker i Videbæk, hvor man udvinder protein, laktose og andre valleprodukter, der bruges i fødevareindustrien. Her investerer man 220 millioner kroner yderligere i anlægget.

Sidste år investerede Arla 1,7 milliarder kroner.

Arla er ejet af cirka 12.500 andelshavere i syv lande - godt 3000 af dem er danske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gavl styrtet ned i stormvejret

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce