Annonce
Holstebro

Investerer 90 millioner i Holstebro-mejeri

Holstebro Flødeost kan se frem til en investering på 90 millioner kroner i nye tappelinje, hvilket også kræver en ombygning af mejeriet. Arkivfoto: Morten Stricker

Flødeostmejeriet på Hjermvej kan se frem til en større ombygning og nye maskiner i de kommende to år, hvor der bliver investeret knap 90 millioner kroner.

Holstebro: Mejerigiganten Arla har valgt at investere 2,5 milliarder kroner i virksomhedens fabrikker, og det kommer man til at mærke i Holstebro, der huser tre af selskabets mejerier.

Den, der kommer til at mærke mest til investeringerne, er flødeost-mejeriet på Hjermvej. Her skal man over de kommende to år investere i en ny tappelinje, hvilket i første omgang betyder en stor ombygning af mejeriet.

- Det er en større investering til 12 millioner euro (knap 90 millioner kroner, red.), og det ser jeg som et kæmpe skulderklap for det arbejde, vi allerede har lavet, og at Arla ønsker mere af det. Samtidig er det en markering af, at flødeost er et vigtigt produkt, som Arla vil satse på i de kommende år, siger Claus Nielsen, der er mejeridirektør hos Holstebro Flødeost.

I forvejen har Holstebro Flødeost ti tappelinjer, der laver forskellige størrelser fra få gram og op til flere kilo.

Den nye tappelinje bliver til 200 grams bægere.

- Man kan sige, at det bliver mere af det samme, men det er der også behov for. I 2016 øgede vi produktionen med 11 procent, og vi forventer samme vækst i 2017 og 2018, så der er behov for at få mere produktionskapacitet, siger Claus Nielsen.

I 2016 øgede vi produktionen med 11 procent, og vi forventer samme vækst i 2017 og 2018, så der er behov for at få mere produktionskapacitet.

Claus Nielsen, mejeridirektør hos Holstebro Flødeost.

Ikke mange nye ansatte

Ud over den nye tappelinje bliver der investeret i nye pakkelinjer, mere lagerplads samt i almindelige forbedringer af kvalitet, miljø og effektiviseringer.

Claus Nielsen forklarer, at effektiviseringer også betyder, at der ikke bliver behov for at øge antallet af ansatte markant.

- Vi kommer nok til at blive lidt flere på den lange bane, men det er ikke sådan, at vi skal ud og ansætte en hel masse som følge af investeringsplanerne, siger han.

Der er 180 ansatte på flødeostmejeriet, og de laver, hvad der svarer til 300 millioner bægere med flødeost hvert år. 97 procent af produktionen går til eksport, hvor den danske flødeost anses som eksklusivt, specielt i Japan.

Det nye investeringsprojekt er opdelt i to faser. Første fase af projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2017, mens fase to følger i 2018.

Flere smørprodukter

Hos naboen på Hjermvej - Holstebro Smørmejeri - har man fået 60 millioner kroner til at udvide for.

Her skal man primært have nye produktionslinjer til at lave flere produkter - hovedsageligt inden for Lurpak-mærket.

- Vi kommer til at udnytte de lokaler, vi allerede har, så udefra bliver det ikke synligt, men vi har behov for at kunne lave endnu flere slags produkter, siger Klaus Jeppesen, der er mejeridirektør på Holstebro Smørmejeri.

De danske forbrugere kommer dog ikke til at se de nye produkter i køledisken, da de hovedsageligt skal sælges i England og Mellemøsten.

- Vi har lige lanceret den nye Lurpak Cook's Range, til madlavning blandt andet på spray, så de danske forbrugere må vente lidt, før der igen er nyheder, siger Klaus Jeppesen.

Smørmejeriet laver 125.000 ton smør om året, eller hvad der svarer til én palle hvert andet minut. 90 procent går til eksport.

Ligesom på flødeostmejeriet vil der være fokus på indpakningen, så forbrugerne får øje på smørret og osten i køledisken.

Størst investering i Videbæk

I alt har Arla valgt, at 1,3 miliarder kroner af de i alt 2,5 milliarder kroner bliver brugt til investeringer i danske mejerier.

Den største investering sker i Videbæk, hvor man udvinder protein, laktose og andre valleprodukter, der bruges i fødevareindustrien. Her investerer man 220 millioner kroner yderligere i anlægget.

Sidste år investerede Arla 1,7 milliarder kroner.

Arla er ejet af cirka 12.500 andelshavere i syv lande - godt 3000 af dem er danske.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce