Annonce
Kultur

Intime Mads Langer-koncerter og Allan Olsen som nyt navn

Allan Olsen giver koncert i 18b den 31. oktober næste år - billetsalget begynder på søndag. Arkivfoto
Kulturstedet 18b i Harboøre havde torsdag aften to vellykkede, intime koncerter med Mads Langer, og samtidig er Allan Olsen nyt navn på 2020-plakaten. Billetsalget til Allan Olsen begynder på søndag.

Harboøre: - Det er netop sådanne koncerter, vi gerne vil kunne tilbyde tilhørerne. Det var to overvældende, rørende og intime koncerter, siger indehaveren af kulturstedet 18b i Harboøre, Helle Langer.

Her fredag formiddag kan hun puste ud efter to vellykkede koncerter torsdag aften med Mads Langer. Der var så stor interesse for at høre Mads Langer, at Harboøres stadig forholdsvis nye kultursted besluttede sig for at lave to koncerter samme dag med Mads Langer for at honorere efterspørgslen. Begge koncerter var hurtigt udsolgt.

- Koncerterne med Mads Langer bekræfter bare, at han er et rigtigt stort talent. Samtidig er han mega nærværende og helt nede på jorden. Det var vildt, siger Helle Langer.

Mads Langer har rødder i Harboøre, og han er - et godt stykke ude - i familie med Helle Langers mand, Georg Langer.

Mads Langer var ene mand på scenen - kun bevæbnet med guitar og keyboard i underholdningens tjeneste. Og så selvfølgelig sine gode sange. Der er plads til 220 tilhørere i 18b.

- Vi har fået masser af positiv respons på koncerterne, og det er jo dejligt, siger Helle Langer.

Kulturstedet har allerede løftet sløret for noget af 2020-programmet, og nu er der kommet yderligere et navn frem: Allan Olsen. Det er den 31. oktober, at den nordjyske sanger og sangskriver lægger vejen forbi 18b.

- Det er dejligt, at vi kan præsentere Allan Olsen. Der er mange, der har ønsket, at vi skulle holde en koncert med ham. Han passer godt ind i vores koncept. Allan Olsen vil også gerne vise, at der er liv ude i det, som nogen betragter som udkantsdanmark, siger Helle Langer.

Billetsalget til Allan Olsen begynder søndag den 8. december kl. 10, og her er det Georg Langer og Helle Langers storesøster, der sidder klar ved telefon og computer. Helle Langer er på samme tid søndagsgæst i P4 i radioen.

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce