Annonce
Kultur

Årets landsby tiltrækker folk fra fjerne kommuner: - Lige nu er vi flyvende

Sådan som disse arrangementer har udviklet sig, er det ikke urealistisk, at den halve stilling (som koordinator, red.) kan finansiere sig selv - og måske mere til efter år 2020, vurderer Helle Niewald, der her ses i en anden sammenhæng med Ole Bøndergaard. Arkivfoto: Morten Stricker
- Lige nu synes vi, at vi er flyvende, siger koordinator Helle Niewald. MÆMA hedder oplevelseskonceptet, der skal hjælpe Plexus, og missionen tegner lys.

Idom-Råsted: De taler hellere i visioner end kroner og ører i Idom-Råsted.

- Men vi er i sidste ende sat i verden for at tjene penge. Ellers ville vi ikke lave det, vi gør, påminder Helle Niewald.

Hun har siden den 1. maj i år været ansat på halv tid i kultur- og idrætscenteret Plexus som koordinator for visionsprocessen. Visionen har tre ben, der er blevet til for at generere økonomi til Plexus, som netop sukker efter det.

Det ene ben har fået navnet MÆMA (vestjysk for Med Mad). I den kommende weekend har 29 personer tilmeldt sig "ottetimers-gourmetudgaven", som bringer dem rundt til fødevareproducenter med overraskelser af Landsbylaboratoriet undervejs, for så at slutte med et gourmetmiddag i Plexus.

- Vi er tæt på udsolgt. Vi havde gerne taget et par stykker flere med, men så heller ikke mere, hvis det skal kunne lade sig gøre at forberede en gourmetmiddag, siger Helle Niewald.

Mens det handler om at præsentere deltagerne for lokale specialiteter som at fange laks, besøge landbrug eller som i sidste uges arrangement at finde svampe, så kan deltagerne komme fra alle steder.

En delegation fra Hjørring Kommune prøvetestede den 31. august konceptet, fordi den nordjyske kommune ville hente inspiration fra Idom-Råsted, der tidligere i år igen blev kåret til Årets Landsby.

- Det endte med, at de blev en time længere end planlagt. På en lørdag, hvor de også skulle hjem. Det vil sandsynligvis afføde flere besøg fra Hjørring Kommune, siger Helle Niewald.

Annonce

Helle Niewald

56 år, gift med Hans Jørgen Niewald. Har boet i Idom i 25 år. Parrets tre piger bor i København. Har en baggrund som ergoterapeut og master i sundhedspædagogik. Har arbejdet i rådgivningsbranchen på Siemens, B&O og som arbejdsmiljøformidler i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Har siden 1. maj 2019 været ansat på halv tid i Plexus som koordinator for visionsprocessen.

Var med i idéudviklingen af Plexus, ligesom hun sad i bestyrelsen, før der var en bygning. Er i dag formand for hovedbestyrelsen i Idom-Råsted Idrætsforening.

Er desuden selvstændig med virksomheden ErgoSupport, der yder arbejdsmiljørådgivning og holder oplæg på konferencer og årsmøder for offentlige og private virksomheder.

Skaffet én million

Helle Niewald erkender gerne, at da MÆMA før sommerferien måtte aflyse de to første arrangementer, fordi forberedelserne var kommet i gang for sent, så blev hun betænkelig.

Den frygt er nu helt vendt på hovedet.

- Lige nu synes jeg, vi er flyvende. Vi har fem arrangementer planlagt, og fem forespørgsler, siger koordinatoren om MÆMA, som foruden virksomheder satser på fætter-kusine-arrangementer.

Det andet ben i visionen, "Fælles-skaber-kultur", er en 120 kvadratmeter stor tilbygning til Plexus, som skal være et dele-værksted/-depot, hvor områdets borgere fra den 1. november kan låne redskaber eller tjenester. Det tredje ben er en invitation til kunstnere om at bo privat hos borgere, uden at det skal koste andet end et digt, en koncert eller andet fra kunstnerens hånd). Hvor ingen kunstnere endnu har meldt sig til sidstnævnte ben, så har man ramt plet med MÆMA - og dermed genereret penge til Plexus.

- Det ser rigtigt fornuftigt ud. Siden sommeren 2018, hvor visionsgruppen gik i gang, har vi "fundraiset" cirka én million kroner. Sådan som disse arrangementer har udviklet sig, er det ikke urealistisk, at den halve stilling (som koordinator, red.) kan finansiere sig selv - og måske mere til efter år 2020, vurderer Helle Niewald.

MÆMA beskrives som en oplevelsesrejse enten ud til landbrug, naturoplevelser eller noget helt tredje. Landsbylaboratoriet dukker undervejs op med en kulturel overraskelse, inden arrangementet slutter i Plexus med en gourmetmiddag. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce