Annonce
Lemvig

Førstevalg strømmer ind: Institution må gerne sige nej til børn

Bor man uden for Menighedsinstututionens distrikt, skal man ikke sætte næsen op efter at få sit barn passet i institutionen på Skolevej i Lemvig. Foto: Morten Stricker


Lemvig: Bor man ikke i den vestlige del af Lemvig By, vil det stadig ikke være muligt at få sit barn passet i Menighedsinstitutionen.

Familie- og Kulturudvalget har sagt ja til at forlænge det midlertidige stop for optagelse af børn uden for distriktet, der blev indført i midten af juni i år.

- Vi er ikke i stand til at opfylde alle førsteprioriteterne for, hvor man ønsker at få passet sit barn. Det har vi tidligere været gode til, men for tiden er vi nødt til at henvise til andre institutioner i eksempelvis Klinkby eller Lomborg. Hvis vi blev ved med at optage i Menighedsinstitutionen, ville vi hurtigt sprænge alle rammer i nybyggeriet, siger Henrik Thygesen (V), der er formand for familie- og kulturudvalget.

Han understreger, at der stadig bliver optaget børn i institutionen, men det er børn, der i forvejen er tilknyttet institutionens distrikt.

Menighedsinstitutionen har gennem det seneste år været gennem en om- og tilbygning, der efter alt at dømme vil være færdig i begyndelsen af det nye år.

Henrik Thygesen ved ikke, hvor mange forældre der har fået afvist deres ønske om at få passet deres barn i Menighedsinstitutionen, da der også er en dialog omkring andre pasningsmuligheder.

Udvalgsformanden vil heller ikke sætte dato på, hvornår han har en forventning om, at det midlertidige stop for optagelse kan ophæves.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce