Annonce
Mad og drikke

Inges Køkken: Steak au poivre

Foto: Skovdalnordic.com

Som de fleste klassiske retter findes steak au poivre i mange versioner. Akkurat som boeuf bourguignon, som vi runder novembers madskole af med om en uge.

Madhistorikere mener, at steak au poivre stammer fra Normandiet i det 19. århundrede.

Rygtet siger, at det var en favorit til aftenmåltiderne i bistroer og på bordeller på grund af den euforiserende effekt, som peber siges at have. I begyndelsen af 1900-tallet var retten populær i restauranter i Paris. I dag er den på de fleste klassiske franske bistroers menukort.

Opskrift

Til fire personer

4 oksesteaks

1/2 dl sorte peberkorn

2 tsk. salt

1 lille løg

30 g smør

1 dl cognac

2,5 dl fløde

2 spsk. balsamicoeddike

Knus peberkorn fint og bland salt i. Gem en teskefuld peber.

Vend bøfferne i peberblandingen.

Smelt det meste af smørret og steg bøfferne tre minutter på hver side.

Pak dem ind i folie.

Hak løget fint.

Smelt lidt mere smør og steg finthakket løg i smørret.

Tilsæt en teskefuld knust peber.

Tilsæt cognac og lad alkoholen fordampe.

Når det er kogt ind, tilsættes fløden. Lad det koge op og smag til med eddike.

Server bøfferne med saucen og pommes frites.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce