Annonce
Danmark

Hugo hitter: Her er de mest populære navne

Ida og William var de mest populære navne i 2018. Arkivfoto: Martin Ravn
Mens der ikke er udskiftning på førstepladsen for drenge- og pigenavne, har Hugo gjort comeback på listen.

Ida og William holder fast i førstepladsen som de mest populære pige- og drengenavne i 2018.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2018 fik således 15 ud af 1000 nyfødte piger navnet Ida, mens 19 ud af 1000 drenge fik navnet William.

Det er særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland, at forældrene er glade for Ida, hvor navnet er det oftest givne til piger.

I Region Hovedstaden er det i stedet Ella, der ligger i top, mens Sofia ligger øverst i Region Sjælland. Freja topper listen i Nordjylland.

Annonce

Top ti: De mest populære navne

Her er de ti mest populære drenge- og pigenavnesidste år.
  • Pigenavne:
  • 1: Ida
  • 2: Emma
  • 3: Alma
  • 4: Ella
  • 5: Sofia
  • 6: Freja
  • 7: Josefine
  • 8: Clara
  • 9: Anna
  • 10: Karla
  • Drengenavne:
  • 1: William
  • 2: Noah
  • 3: Oscar
  • 4: Lucas
  • 5: Victor
  • 6: Malthe
  • 7: Oliver
  • 8: Alfred
  • 9: Carl
  • 10: Valdemar

Kilde: Danmarks Statistik.

Hugo er højdespringer

Navnet Hugo er det navn, der har gjort det største hop op ad listen. Fra at være nummer 56 i 2017, blev det i 2018 til en placering som nummer 27.

Blandt pigerne er det Ellie, der har haft den størst stigende popularitet. I 2017 skulle man nemlig ned til nummer 36 på listen, mens man i 2018 kun skal til nummer 24.

Sammenlignet med år 2017 er der dog ikke sket meget i forældrenes præferencer, når man ser på de mest populære navne.

Blandt de 10 mest givne drengenavne er kun ét skiftet ud, mens der for pigernes vedkommende er skiftet to ud.

Det er Emil, der har måtte se sig forvist til en plads uden for de prestigefyldte 10, mens Alberte og Agnes på pigernes side har været mindre populære.

Velkommen på listen er i stedet blevet budt Clara som nummer otte og Karla som nummer 10. Hos drengene har Valdemar gjort sit indtog som nummer 10.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce