x
Annonce
Indland

Ingen kunne ryste Collina

Nacho Doce/Reuters
Pierluigi Collina bliver af mange anset som den bedste fodbolddommer nogensinde. Den 13. februar fylder han 60 år.

Pierluigi Collina var de store kampes dommer. Både i fodboldens fineste klubturnering, Champions League, og til slutrunder for landsholdene var han i mange år manden, man gik til, når de mest profilerede opgør skulle dømmes fair og balanceret.

Annonce

Den 13. februar fylder den fodbolddommer, de fleste med forstand på den slags anser som historiens bedste, 60 år.

Det var ellers ikke fodbolddommer, italienske Pierluigi Collina drømte om at blive som barn. Dertil var jobbet som dommer for utaknemmeligt. Nej, han ville være spiller og brillere på de største stadioner i Europa.

Langsomt gik det dog op for ham, at han ikke ville slå igennem, og i stedet tilmeldte han sig et trænerkursus som 17-årig.

Det var en god idé, for her gik det straks bedre. Han fik hurtigt ry som dommerverdenens vidunderdreng, og sin unge alder til trods formåede han både at mane til ro på banen, samtidig med han opnåede respekt hos spillerne.

Han bevægede sig op gennem rækkerne i italiensk fodbold, inden han i slutningen af 1990’erne fik lov at dømme store internationale finaler ved OL i 1996 og ved verdensmesterskaberne i 1998.

I 1999 dømte han sin første finale i Champions League, den legendariske kamp mellem Bayern München og Manchester United. Han har senere beskrevet det som det mest mindeværdige opgør, han har dømt.

Med sin velkendte skaldede isse og skarpe øjne lod Pierluigi Collina sig aldrig ryste af selv de mest berømte fodboldspillere, og de tre kampe slog for alvor hans status som verdens bedste fodbolddommer fast.

I 2006 afsluttede han karrieren som fodbolddommer og har siden fungeret som konsulent for det italienske fodboldforbund – og det gør han ganske gratis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce