x
Annonce
Kultur

Ingen hjælp til Musikteatret: Kan tabe millioner på den største satsning til dato

Selv hvis alt åbner igen i midten af april, kan konsekvenserne strække sig i længere tid. Her giver direktør Anders Jørgensen som eksempel de udendørs koncert, der er planlagt til sommer: Pludselig har man kun kort tid frem for månedsvis - og normale salgshøjtider - til at sælge billetter i. Arkivfoto: Morten Stricker
- Vores største problem på sigt er vores likviditet, siger direktør for Musikteatret Holstebro, som tilpasser omkostninger, bruger af egenkapital og håber på ændring i hjælpepakke.

Holstebro: På en normal dag tikker der mellem 400 og 500 billet-bestillinger ind hos Musikteatret Holstebro.

- Nu er vi sjældent over ti på en dag, sukker direktør Anders Jørgensen.

- Vi er, ligesom mange andre, ramt i øjeblikket, tilføjer han.

Kulturhuset er lukket, langt størstedelen af de ansatte er sendt hjem, og de eneste programpunkter hedder aflysninger efter aflysninger. Særligt ondt gør det, at musicalen Mamma Mia nu aflyses.

Den var den største satsning, Musikteatret nogensinde har foretaget, for der var "købt" 50 forestillinger, hvoraf de otte skulle opføres i Holstebro. Pris? 20 millioner kroner.

- Men vi havde fået solgt forestillingerne til de øvrige byer, så på den måde deler vi smerten sammen. Her i Holstebro havde vi fået solgt de billetter, vi skulle, så det er træls, siger Anders Jørgensen.

I værste fald kan Musikteatret miste flere millioner. Der arbejdes på at udskyde Mamma Mia og dermed overføre publikums billetter.

- Vi forsøger at snakke udsættelse, men det er endnu ikke afklaret. Det handler, dels om vi kan holde fast i skuespillerne, dels at Mamma Mia er et verdensomspændende koncept, hvor kostumer er planlagt til at skulle videre ud i verden og eventuelt sys om, siger direktøren.

Musikteatret Holstebro håber alternativt, at publikum vil veksle billetterne til en anden oplevelse.

En tredje mulighed er at få pengene retur, men det er samtidig et valg, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på direktøren. Det vil nemlig koste dyrt.

Annonce

Der findes mange kompensationsordninger, som, vi troede, kunne være tiltænkt sådan nogle som os, men dem kan vi tilsyneladende ikke bruge til noget, fordi det for eksempel med de otte Mamma Mia-forestillinger ikke er det, der kaldes "unikt", som betyder, at noget kun opføres én eller to gange. Som det er nu, falder vi uden for lovgivningen.

Anders Jørgensen, direktør, Musikteatret Holstebro.

Ingen hjælp

Og så var der endnu en mulighed. En hjælpepakke.

- Der findes mange kompensationsordninger, som, vi troede, kunne være tiltænkt sådan nogle som os, men dem kan vi tilsyneladende ikke bruge til noget, fordi det for eksempel med de otte Mamma Mia-forestillinger ikke er det, der kaldes "unikt", som betyder, at noget kun opføres én eller to gange. Som det er nu, falder vi uden for lovgivningen, forklarer Anders Jørgensen.

- Det er det værste tænkelige eksempel for os, og jeg bilder mig selv ind, at det er en fejl i lovgivningen, fordi alt er gået så stærkt og måske ikke tænkt helt igennem, tilføjer han.

Koblet med de erhvervsarrangementer og andet, hvis aflysninger Musikteatret Holstebro mister penge på, lægges der op til at bruge noget af egenkapitalen, der i de seneste regnskaber har ligget på 5,3 millioner kroner.

- De penge, vi tjener, bruger vi på at tilkøbe arrangementer og forbedre selve Musikteatret. Vi havde for 2020 budgetteret med et lille overskud, og nu ser vi ind i et større hul. Det gør, at vi må tilpasse omkostningerne, og vores største problem på sigt er vores likviditet, som helt sikkert er under pres, siger Anders Jørgensen.

Han erkender, at Musikteatrets situation ikke er anderledes i forhold til mange andre under corona-krisen.

- Vi har sagt, at vi også er her om et år. Det skal nok gå, og skal jeg også se lidt positivt på alt, så håber jeg, at når folk har siddet indemuret, er de klar til at leve livet og komme i Musikteatret, siger Anders Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce