Annonce
Holstebro

Ingen gik forgæves til kirke

Kr. Himmelfartsdag kunne menigheden endelig blive lukket ind i det kirkerum, de har savnet de seneste par måneder. Især har de savnet at synge salmer sammen. Foto: Lund
Nogle steder skal menigheden booke en billet for være sikker på at få en plads til højmessen. Sådan gør man ikke i Holstebro. Her møder man bare op i god tid - og Guds hus havde plads til alle.

Holstebro: Det var plads til 140 mennesker, hver og én med fire corona-korrekte kvadratmeter for sig selv. Der kom 68.

Det gik præcist, som præsten Mia Malene Wriedt havde prædiket forud for genåbningen af folkekirken. Flere af de faste, ældre kirkegængere blev hjemme for ikke at udfordre skæbnen, som de seneste måneder har taget skikkelse af en pandemi.

Men dét var der jo ingen, der kunne vide på forhånd.

Andre steder i landet har præster indført et system, hvor kirkegængere skal booke en billet. I Vestjylland tager kirkegængerne hjemmefra i ekstra god tid.

- Vi skulle jo være sikker på, at vi ikke blev afvist, siger Henning Vesterbæk, der 20 minutter i god tid - og sammen med sin Else - træder inden for i det rum, de sådan har savnet i to måneder. Ægteparret stopper op foran den ene af de to dispensere i våbenhuset og spritter hænder.

Annonce
To meters corona-korrekt afstand. Hveranden bænk var spærret af med hvide bånd. Foto: Lund

Savner at synge sammen

Måske burde de ikke være her, ved højmessen i Holstebro Sognekirke Kr. Himmelfartsdag - den mærkeligste af alle årets helligdage, som præsten medgiver fra prædikestolen.

Ægteparret Vesterbæks dåbsattester er fra før den tid, hvor coronaen nærmest er ligeglad med én. Else er tilmed hjertepatient.

- Vi har fulgt gudstjenesterne på youtube. Men det er ikke helt det samme. Der er ikke dét fællesskab, når man ikke synger sammen, synes Henning Vesterbæk og bakkes op af sin hustru:

- Jeg synes, vi har været rigtig gode til at holde afstand og blive hjemme, men der kommer et tidspunkt, hvor man også er nødt til at begynde at åbne. Vi har heller ikke set vores børnebørn - indtil for 14 dage siden.

Hveranden bænk og engangshandsker

Indenfor i det kølige kirkerum er meget anderledes.

Der sidder kun mennesker på hveranden bænk. Præsten hilser heller ikke med hånd, og det er utænkeligt at sidde skulder ved skulder oppe ved alteret og drikke Jesu Kristi blod.

Men stort set hele menigheden rejser sig fra træbænkene, som de plejer, og defilerer tålmodigt op til de to borde, der er opstillet ved trappen foran alteret, så der holdes en meter fra præstens næsetip til menigheden. Iført engangshandsker skænker hun altervinen, og kordegnen uddeler oblater.

Ægteparret Hennning og Else Vesterbæk har holdt sig hjemme - indtil nu. Risikozone eller ej, man er nødt til at åbne op, synes parret, der også er begyndt at se børnebørnene lidt. Foto: Lund

Savnede menigheden

For Mia Malene Wriedt er det lige så fantastisk at være tilbage som for kirkegængerne. Den seneste gudstjeneste hun holdt - og her snakker vi live - er dateret 8. marts.

- Her var der nogen, der gav hånd, og nogen der ikke gjorde, og selvfølgelig gav jeg hånd. Det var dengang, vi begyndte at blive bevidste om corona, men bare troede, det var influenza, så det skulle nok gå. Men så blev det onsdag, og alt lukkede ned. Jeg kan lige love for, at jeg fik sved på panden og ondt i maven. Det, tror jeg, de fleste gjorde, siger Mia Malene Wriedt.

Også for hende er de første dage af nedlukningen "dybt frustrerende".

- Jeg er sådan en, der befinder sig rigtig godt i struktur og er meget kalenderstyret. Vi har en stående joke herhjemme om, at hvis jeg - da jeg var gravid - fik at vide, at jeg skulle føde på en bestemt dato, så ville det stå i min kalender, og jeg ville jeg føde lige præcis den dag, afslører hun.

Pludselig er der ingenting i kalenderen udover begravelser og sjælesorg-samtaler og oprydning. Alt andet er aflyst.

- Det var strengt, synes jeg. Gudstjenesterne på Facebook kunne hjælpe lidt på det, men det giver ikke det samme uden menighed, og jeg havde sådan glædet mig til påsken, fordi jeg sidste år var på barsel under denne højtid, fortæller Mia Malene Wriedt.

Ingen højmesse uden dåb. Sådan plejer det at være i Holstebro Sognekirke, og sådan var det også torsdag - corona eller ej. Den lille ny blev døbt Sander Sjørvad Jakobsen. Foto: Lund
Sognepræst Mia Malene Wriedt tog i sin prædiken udgangspunkt i børns putteritualer og drog en parallel - fra døren, der står på klem til børneværelset og sikrer den smalle lysstråle og den trygge forbindelse til mor og far - til Kr. Himmelfartsdag, hvor Jesus steg til himmels og også lod en dør stå åben, op til lyset og Gud. Foto: Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To mænd sigtet for forsætlig brandstiftelse

Annonce