Annonce
Holstebro

Inga ville bruge rabatkupon: Blev smidt ud af Dalle Valle

Inga Jensen fik afvist en kupon på Café Dalle Valle, selvom det formentligt er i strid med loven. Foto: Morten Stricker
Inga Jensen blev onsdag smidt ud af Dalle Valle, da hun ville bruge en rabatkupon fra ugeavisen. Restauranten ville ikke godtage kuponen, fordi de har ændret prisen, men det kritiserer Forbrugerrådet.

HOLSTEBRO: Inga Jensen har før brugt kuponerne fra Holstebro Onsdag, så hun kan få buffeten på café Dalle Valle billigere.

- Der står tydeligt på kuponen, at den er gyldig til og med 31. december. Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt, at vi bare bliver afvist på den måde. I min verden er der ingen tvivl om, at det er vildledende markedsføring, siger Inga Jensen.

Hun fortæller, at hun blev fortalt på Dalle Valle, at de ikke kunne sælges til den pris, der var angivet på rabatkuponen.

- Jeg synes, at det er rent og skært bondefangeri. Det handler ikke om de ti kroner, men det rent principielle i, at man afviser en kupon, som er gyldig, siger Inga Jensen, som også fortæller, at hun blev bedt om at gå, da hun ikke ville acceptere det.

- Jeg er aldrig blevet smidt ud noget sted før. Jeg vil ikke besøge Dalle Valle igen.

- Det er min plan, at jeg nu går til forbrugerombudsmanden, fordi jeg synes simpelthen ikke, at det kan være rigtigt, at vi på den måde bliver afvist, siger Inga Jensen.

Annonce

Vildledende markedsføring

Ifølge seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, Martha Nør Kjeldsen, har Inga Jensen også en pointe, når hun mener, at det er vildledende markedsføring.

- Jeg kan ikke umiddelbart se, at de har noget juridisk grundlag at stå på, når de afviser kuponen. Der kan sagtens være tale om vildledende markedsføring i denne sag, siger hun.

Martha Nør Kjeldsen mener dog, at der er større udgifter end bare de ti kroner, det drejer sig om, hvis man kigger på kuponen.

- I min optik drejer det sig ikke kun om ti kroner, det drejer sig også om det faktum, at man nu skal betale fuld pris for et måltid i stedet for halv pris som forventet, så det er jo en større udgift, siger hun.

Seniorjuristen forklarer samtidig, at Inga Jensen kan gå til Forbrugerombudsmanden, hvis hun ikke kan finde en løsning med Dalle Valle.

- Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringslovens regler er overholdt og kan vælge at gå ind i sagen, siger Martha Nør Kjeldsen.

Ændrer annoncer

Stine Pedersen er HR- og kommunikationschef ved Dalle Valle. Ifølge hende har Dalle Valle over hele landet de seneste tre uger fået omkring 20 klager fra personer, som er utilfredse med kuponerne. Det skyldes ifølge Stine Pedersen, at folk misforstår annoncerne.

- Der er selve annoncen, hvor man kan se, hvad prisen var før, og hvad den er med kupon. Nedenunder er der kuponen, som viser, at man får to for én pris, siger Stine Pedersen.

Som følge af de mange klager, har Dalle Valle nu lavet ændringer, så kunderne ikke længere skulle være i tvivl om, hvad der er op og ned på annoncerne og kuponerne.

- Vi har valgt at ændre annoncerne, så det fremgår, at der nu kan være tale om andre priser. Det er noget, som vi løbende justerer i løbet af året, siger Stine Pedersen.

Stine Pedersen har heller ikke før hørt om, at gæster skulle blive smidt ud.

- Jeg kan godt forstå, at der kommer kritik, fordi vores annoncer kan opfattes anderledes, end det der har været hensigten. Derfor ændrer vi det, siger kommunikationschefen, som ikke vil forholde sig til kritikken fra Forbrugerrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];