Annonce
Holstebro

Inga Kjeldsen modtager fortsat ingen hjælp til indkøb: - De behandler os ikke som mennesker

Inga Kjeldsen har siden september selv klaret alle sine indkøb. Hun meldte sig ud i protest over, at kommunen digitaliserede ordningen. Foto: Morten Stricker
Niveauet af klager har ikke givet anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, men det er Inga Kjeldsen ikke tilfreds med.

Holstebro: Det er nu mere end halvanden måned siden, at Inga Kjeldsen i protest afmeldte den hjælp til indkøb, som hun og ægtemanden ellers er visiteret til.

Det gjorde hun, fordi Holstebro Kommune digitaliserede indkøbsordningen, hvilket betød, at hjemmehjælperen ikke længere ville komme hjem til dem og klare indkøbene. Samtidig ville Inga Kjeldsen være tvunget til at skifte købmand - fra Rema 1000 til Super Spar, som hun oplever som værende dyrere.

Men Inga Kjeldsen holder stand og modtager fortsat ingen hjælp til indkøb, også selvom hun har været nede med en slem forkølelse og er kommet galt afsted med sit ben. Hun er rendt ind i en skammel, og såret vil ikke hele.

- Det påvirker os alle sammen. De behandler os ringe. De behandler os ikke som mennesker. Det går mig meget på, at der ingen tryghed er længere. Det gør mig syg. Før var der en tryghed i, at hjemmehjælperen kom - hvis vi ikke selv kunne handle, så var hun der, siger Inga Kjeldsen.

Hun og ægtemanden Steen har selv klaret at få handlet - på deres el-køretøjer - mens naboen har løbet deres ærinder på apoteket.

- Vi kører ud, når vejret er nogenlunde. Men det kan vi ikke, så snart det bliver glat, og der kommer sne, så ved jeg ikke, hvad vi skal stille op, siger Inga Kjeldsen.

Annonce

Fem klager

Ud over Inga Kjeldsen har cirka 100 borgere tidligere fået hjælp fra en privat leverandør, hvilket ikke længere er en mulighed. Holstebro Kommune kan ikke oplyse, om flere af dem har reageret som Inga Kjeldsen og afmeldt ordningen. Det ville kræve, at kommunen skulle gå alle 100 sager manuelt igennem.

Men kommunen har modtaget fem klager, fortæller Poula Sangill, myndigheds- og kvalitetschef.

- Jeg har forhørt mig i baglandet, og det fungerer meget fornuftigt. Borgerne er stille og roligt ved at vænne sig til det. Cirka en tredjedel ringer deres bestilling ind, mens resten går på nettet og benytter app’en, fortæller Poula Sangill.

Formand Jens Kristian Hedegaard (V) har talt med flere af de ældre, som har klaget.

- For nogen har henvendelsen karakter af at være en principsag og en politisk manifestation, men der er også sager, hvor der er nogle forhold, som gør, at vi har holdt et møde, siger Jens Kristian Hedegaard, der ikke vurderer, at niveauet af klager giver anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, der sparer kommunen for 750.000 kroner om året.

Aktuelt modtager mellem 220-240 borgere enten hjælp til planlægning eller indkøb med udbringning, heraf er der flere, som får hjælp til begge dele.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce