Annonce
Holstebro

Inga Kjeldsen modtager fortsat ingen hjælp til indkøb: - De behandler os ikke som mennesker

Inga Kjeldsen har siden september selv klaret alle sine indkøb. Hun meldte sig ud i protest over, at kommunen digitaliserede ordningen. Foto: Morten Stricker
Niveauet af klager har ikke givet anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, men det er Inga Kjeldsen ikke tilfreds med.

Holstebro: Det er nu mere end halvanden måned siden, at Inga Kjeldsen i protest afmeldte den hjælp til indkøb, som hun og ægtemanden ellers er visiteret til.

Det gjorde hun, fordi Holstebro Kommune digitaliserede indkøbsordningen, hvilket betød, at hjemmehjælperen ikke længere ville komme hjem til dem og klare indkøbene. Samtidig ville Inga Kjeldsen være tvunget til at skifte købmand - fra Rema 1000 til Super Spar, som hun oplever som værende dyrere.

Men Inga Kjeldsen holder stand og modtager fortsat ingen hjælp til indkøb, også selvom hun har været nede med en slem forkølelse og er kommet galt afsted med sit ben. Hun er rendt ind i en skammel, og såret vil ikke hele.

- Det påvirker os alle sammen. De behandler os ringe. De behandler os ikke som mennesker. Det går mig meget på, at der ingen tryghed er længere. Det gør mig syg. Før var der en tryghed i, at hjemmehjælperen kom - hvis vi ikke selv kunne handle, så var hun der, siger Inga Kjeldsen.

Hun og ægtemanden Steen har selv klaret at få handlet - på deres el-køretøjer - mens naboen har løbet deres ærinder på apoteket.

- Vi kører ud, når vejret er nogenlunde. Men det kan vi ikke, så snart det bliver glat, og der kommer sne, så ved jeg ikke, hvad vi skal stille op, siger Inga Kjeldsen.

Annonce

Fem klager

Ud over Inga Kjeldsen har cirka 100 borgere tidligere fået hjælp fra en privat leverandør, hvilket ikke længere er en mulighed. Holstebro Kommune kan ikke oplyse, om flere af dem har reageret som Inga Kjeldsen og afmeldt ordningen. Det ville kræve, at kommunen skulle gå alle 100 sager manuelt igennem.

Men kommunen har modtaget fem klager, fortæller Poula Sangill, myndigheds- og kvalitetschef.

- Jeg har forhørt mig i baglandet, og det fungerer meget fornuftigt. Borgerne er stille og roligt ved at vænne sig til det. Cirka en tredjedel ringer deres bestilling ind, mens resten går på nettet og benytter app’en, fortæller Poula Sangill.

Formand Jens Kristian Hedegaard (V) har talt med flere af de ældre, som har klaget.

- For nogen har henvendelsen karakter af at være en principsag og en politisk manifestation, men der er også sager, hvor der er nogle forhold, som gør, at vi har holdt et møde, siger Jens Kristian Hedegaard, der ikke vurderer, at niveauet af klager giver anledning til, at udvalget genovervejer indkøbsordningen, der sparer kommunen for 750.000 kroner om året.

Aktuelt modtager mellem 220-240 borgere enten hjælp til planlægning eller indkøb med udbringning, heraf er der flere, som får hjælp til begge dele.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce