Annonce
Danmark

Information om blodprop blev ikke givet videre: Sydvestjysk Sygehus gennemgår sine procedurer efter dødsfald

Sydvestjysk Sygehus er ferieramt. Derfor er det ledende overlæge på medicinsk afdeling, Torben Knudsen, der besvarer avisens spørgsmål. Arkivfoto.
Ifølge retningslinjerne skal hjertekardiogrammer ses med det samme, når der er mistanke om blodprop. Det skete ikke på Sydvestjysk Sygehus, hvor information om Sayed Hashemis blodprop ikke blev givet videre. Hans behandling blev forsinket, og han endte med at dø. Nu vil Sydvestjysk Sygehus gennemgå sine procedurer, lyder det fra ledende overlæge Torben Knudsen.

Hvordan kunne et hjertekardiogram, der viste tegn på blodprop, blive overset i flere timer på jeres akutafdeling?

- Det er et meget vigtigt element, at lægerne kan se på oversigtstavlerne, at der er kommet svar fra prøver. Hvis et led i kæden svigter, kan det være årsag til at væsentlig information ikke kommer videre. I denne sag har der været en bioanalytiker, som tog hjertekardiogrammet, en sygeplejerske og en læge involveret. Et sted i cirklen er der sket en informationsbrist. Ledelsen er gået dybt ind i sagen med kvalitetsafdelingen for at prøve at få belyst det her. Vi skal samtlige procedurer igennem for at se, om der er noget, der kan bevirke det her.

Dansk Kardiologisk Selskab oplyser, at der er retningslinjer for, at hjertekardiogrammer, der tages på grund af mistanke om blodprop skal ses med det samme. I Skejby har man løst det sådan, at sygeplejerskerne, der tager hjertekardiogrammerne ikke må lægge de fysiske papirer fra sig, før de er blevet set og signeret af en overlæge. Hvorfor har I ikke en lignende praksis?

- Hændelsen har givet anledning til, at vi dykker ned i de her ting. Det vi har fundet ud af er, at der er sket en alvorlig brist her. Det er, hvad jeg kan sige, når jeg kommer fra en anden afdeling.

Familien fortæller, at de flere gange spurgte sygeplejerskerne, hvorfor de ikke har fået resultatet af hjertekardiogrammet. Burde det ikke give anledning til, at en sygeplejerske reagerer og tjekker op på det?

- Der er ikke tvivl om, at både hos os og på andre sygehuse, er det et fokusområde at inddrage pårørende og naturligvis også patienten selv. Den information, vi får fra pårørende har har stor værdi, og den bør man inddrage. Så naturligvis skulle det have givet anledning til undren.

Søskendeflokken fortæller også, at de oplevede mangel på forståelse fra personalets side. Eksempelvis når de spurgte til svar på hjertekardiogrammet, der blev taget kl 17.05. Her lød svaret fra sygeplejersken blandt andet: ”Der er også andre patienter end jeres far”. Hvad mener du om den kommunikation?

- Vi er meget kede af, hvis kommunikationen har været på den måde på husets vegne. Hvis det er oplevelsen, ved jeg, at oversygeplejersken tager det meget alvorligt. Det vil indgå i de samtaler, der har været og vil være med familien.

Til det efterfølgende møde på Sydvestjysk Sygehus fik familien den opfattelse, at de ikke kunne gøre mere, når der var sat gang i en erstatningssag. Vejledte I godt nok om muligheden for at klage til Styrelsen for Patientklager?

- I henhold til det, jeg har fået refereret er der informeret om klagemuligheder. Men hvis der ikke er indtryk af, at vi har informeret godt nok, vil vi tage det til efterretning og rette op på det.

Sayed Hashemis efterladte børn siger, de ikke længere har tillid til Sydvestjysk Sygehus. Kan man have det?

- Ja. Jeg forstå selvfølgelig godt baggrunden for, de siger det. Men utilsigtede hændelser er en ting, vi må leve med sker, når der er mennesker involveret. Det vigtige er, at vi forsøger at lære af dem. Vores personale, der var involveret i sagen, er meget berørte. Det er ikke noget, man går let henover, og det er ikke noget, de lige glemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];