Annonce
Danmark

Information om blodprop blev ikke givet videre: Sydvestjysk Sygehus gennemgår sine procedurer efter dødsfald

Sydvestjysk Sygehus er ferieramt. Derfor er det ledende overlæge på medicinsk afdeling, Torben Knudsen, der besvarer avisens spørgsmål. Arkivfoto.
Ifølge retningslinjerne skal hjertekardiogrammer ses med det samme, når der er mistanke om blodprop. Det skete ikke på Sydvestjysk Sygehus, hvor information om Sayed Hashemis blodprop ikke blev givet videre. Hans behandling blev forsinket, og han endte med at dø. Nu vil Sydvestjysk Sygehus gennemgå sine procedurer, lyder det fra ledende overlæge Torben Knudsen.

Hvordan kunne et hjertekardiogram, der viste tegn på blodprop, blive overset i flere timer på jeres akutafdeling?

- Det er et meget vigtigt element, at lægerne kan se på oversigtstavlerne, at der er kommet svar fra prøver. Hvis et led i kæden svigter, kan det være årsag til at væsentlig information ikke kommer videre. I denne sag har der været en bioanalytiker, som tog hjertekardiogrammet, en sygeplejerske og en læge involveret. Et sted i cirklen er der sket en informationsbrist. Ledelsen er gået dybt ind i sagen med kvalitetsafdelingen for at prøve at få belyst det her. Vi skal samtlige procedurer igennem for at se, om der er noget, der kan bevirke det her.

Dansk Kardiologisk Selskab oplyser, at der er retningslinjer for, at hjertekardiogrammer, der tages på grund af mistanke om blodprop skal ses med det samme. I Skejby har man løst det sådan, at sygeplejerskerne, der tager hjertekardiogrammerne ikke må lægge de fysiske papirer fra sig, før de er blevet set og signeret af en overlæge. Hvorfor har I ikke en lignende praksis?

- Hændelsen har givet anledning til, at vi dykker ned i de her ting. Det vi har fundet ud af er, at der er sket en alvorlig brist her. Det er, hvad jeg kan sige, når jeg kommer fra en anden afdeling.

Familien fortæller, at de flere gange spurgte sygeplejerskerne, hvorfor de ikke har fået resultatet af hjertekardiogrammet. Burde det ikke give anledning til, at en sygeplejerske reagerer og tjekker op på det?

- Der er ikke tvivl om, at både hos os og på andre sygehuse, er det et fokusområde at inddrage pårørende og naturligvis også patienten selv. Den information, vi får fra pårørende har har stor værdi, og den bør man inddrage. Så naturligvis skulle det have givet anledning til undren.

Søskendeflokken fortæller også, at de oplevede mangel på forståelse fra personalets side. Eksempelvis når de spurgte til svar på hjertekardiogrammet, der blev taget kl 17.05. Her lød svaret fra sygeplejersken blandt andet: ”Der er også andre patienter end jeres far”. Hvad mener du om den kommunikation?

- Vi er meget kede af, hvis kommunikationen har været på den måde på husets vegne. Hvis det er oplevelsen, ved jeg, at oversygeplejersken tager det meget alvorligt. Det vil indgå i de samtaler, der har været og vil være med familien.

Til det efterfølgende møde på Sydvestjysk Sygehus fik familien den opfattelse, at de ikke kunne gøre mere, når der var sat gang i en erstatningssag. Vejledte I godt nok om muligheden for at klage til Styrelsen for Patientklager?

- I henhold til det, jeg har fået refereret er der informeret om klagemuligheder. Men hvis der ikke er indtryk af, at vi har informeret godt nok, vil vi tage det til efterretning og rette op på det.

Sayed Hashemis efterladte børn siger, de ikke længere har tillid til Sydvestjysk Sygehus. Kan man have det?

- Ja. Jeg forstå selvfølgelig godt baggrunden for, de siger det. Men utilsigtede hændelser er en ting, vi må leve med sker, når der er mennesker involveret. Det vigtige er, at vi forsøger at lære af dem. Vores personale, der var involveret i sagen, er meget berørte. Det er ikke noget, man går let henover, og det er ikke noget, de lige glemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce