Annonce
Indland

Influencere skal skaffe flere stamcelledonorer

Trine Bjørn/Free
Der er hårdt brug for flere stamcelledonorer. Nu skal influencere bruges aktivt for at skaffe flere donorer.

Hvert år dør mange patienter, fordi der ikke findes en egnet stamcelledonor til dem.

Der skal være et identisk vævstype-match mellem patient og donor, for at en stamcelletransplantation kan lade sig gøre, og derfor er der fortsat hårdt brug for flere donorer.

Det fortæller Helle Bruunsgaard, der er overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig for registeret for stamcelledonorer i Østdanmark.

- Det er som at lede efter en nål i en høstak, når der er over 20.000 forskellige vævstyper. Derfor vil det også blive lettere, hvis vi har et større udvalg af donorer, siger hun.

En af de nye metoder til at skaffe flere stamcelledonorer er ved at bruge internettets muligheder.

Flere bloggere og influencere er begyndt at oplyse om stamcelledonation på de sociale medier.

Det var bloggeren Mette Marie Lei Lange, der startede det hele i februar i år, da hun blev berørt af en personlig henvendelse.

- Det ramte mig lige i hjertet, at jeg blev konfronteret med syge børn, der havde brug for stamceller, men som ikke kunne få en transplantation.

- Der følger så mange mennesker med hos mig, så hvis der var en lille sandsynlighed for, at nogen ville melde sig, så var det jo godt, siger hun.

Mette Marie Lei Lange har 58.000 følgere på billedmediet Instagram, og hendes video gik hurtigt viralt.

Samme måned meldte 3500 personer sig som stamcelledonorer i Danmark. Til sammenligning var der kun 5000 tilmeldte i hele 2018.

Det var helt frivilligt, at Mette Marie Lei Lange begyndte at engagere sig i stamcelledonation.

Og hendes arbejde for at skaffe flere donorer har da også fået generalsekretæren i Bloddonorerne Danmark, Flemming Bøgh-Sørensen, til at få øjnene op for, at influencere er en måde at nå flere mennesker.

- Der er kun en vej til flere donorer, og det er oplysning. Vi sætter plakater op på tappestederne, men det når slet ikke så bredt ud, som det kan på de sociale medier.

- Vi skal være der, hvor de mulige donorer er, og det er jo ofte på sociale medier, siger han.

/ritzau/

Annonce
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce