Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Rasmus Valentin Christensen. Arkivfoto: Morten Stricker

Debat: Det kan godt være, at vi i Danmark har en grundlovssikret ret til at ytre os frit, men ytringsfrihed er mig bekendt ikke ensbetydende med, at et dagblad skal give spalteplads til al den galde, som et menneske kan føle trang til at komme af med.

I dagens brev her i avisen, onsdag den 12. juni, serverer Tommy Ørum Pedersen endnu en af sine indvandrerkritiske tirader, som denne gang er et forsvar for omkostningerne til Rasmus Paludans beskyttelse og en kritik af de af læserbrevsskribenten påståede milliardudgifter til ”retsvæsen for kriminelle indvandrere og efterkommere”.

Jeg synes, det må være på sin plads at nuancere Tommy Ørum Pedersens forargelse en smule. For det første: Kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldende – fra 2015 til 2017 faldt andelen af 15-29-årige mænd med en dom efter straffeloven fra 4,1 procent- 3,8 procent. Et stigende antal indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse, faktisk er stigningen fra 2015 til 2018 procentvis større end blandt etniske danskere. Antallet af ikke-vestlige indvandrere, som kommer i beskæftigelse er stigende, og forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og efterkommere og resten af befolkningen bliver mindre: Fra et gab på 41 procentpoint i 1996 til 25 procentpoint i 2016.

Der er masser af positiv udvikling og hvorfor ikke hellere pege på dét, det gode, der sker og binder os sammen og udvisker skellet mellem ”os” og ”dem”? Hvorfor ikke hellere fokusere på det glædelige budskab i tiden end at agitere for vreden og fremelske angsten for det fremmede i befolkningen?

Et samfund kan ikke baseres på angst og vrede, men alene på tilliden, vi har til hinanden.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Tour de Toilet: Er der virkelig ingen steder at ski.. på hele Thyholm?

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Kultur For abonnenter

Offerkarret fra Stendis og skelettet i den lille gule kuffert

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Danmark

Landevejenes farende svende mødes i Vorbasse: - Der er ikke mange af os tilbage

Leder For abonnenter

Andre folks penge

I et land, hvor man allerede har verdens næsthøjeste skattetryk, burde det naturligvis ikke være et mål at finde nye metoder til at vride penge ud af borgerne. Alligevel står der i forståelsesaftalen mellem de fire røde partier, der danner grundlag for den nye socialdemokratiske regering, at der skal indføres "målrettede skattestigninger", hvad i realiteten kan betyde hvad som helst. Men SF’s Ungdom tager nu i al sin visdom skridtet videre, og foreslår i et indlæg i onsdagsudgaven af Berlingske, at man beskatter alle arveafgifter over 30 millioner kroner med 100 procent. Det kan da kaldes utrolig målrettet overfor en meget lille gruppe af mennesker. Forslaget bliver naturligvis pakket ind i en masse tom retorik om, at det handler om at gøre forskellen mellem rig og fattig mindre, og at sikre flere penge til at udbygge velfærdssektoren. At forslaget så ikke vil give nævneværdig mange penge i statskassen, da der kun er ganske få, der arver privatformuer over 30 millioner kroner, er i den henseende ligegyldigt. Tankegangen viser desværre, at dele af venstrefløjens stadig ikke har respekt for de penge, som danskerne selv har tjent og sparet op. Hvis ungsocialisterne skal have ros for noget i forbindelse med deres forslag, så er det at sætte fokus på arveafgiften. Uanset om man arver 3000, 300.000 eller over 30 millioner kroner, er formuerne allerede blevet brandbeskattet i form af indkomstskat, kapitalskat, ejendomsskat, moms, elafgifter og fortsæt selv den nærmest uendelige liste. Grundlæggende er arveafgiften usympatisk, og man burde hellere tale om, hvordan man får den afskaffet end om, hvordan man kan få bestemte befolkningsgrupper til at betale endnu mere i døden. Danskernes opsparing er skabt i et samfund med frie og lige muligheder, hvor det som bekendt ikke ulovligt at være hverken en dygtig og vellønnet bankdirektør eller en ditto aktiespekulant. At man har haft økonomisk succes, og dermed også via skatten gennem et langt liv har bidraget proportionalt rigtig meget til velfærdssamfundet, bør man som samfund naturligvis ikke straffe. Tværtimod.

Livsstil For abonnenter

Forfatter og journalist Lone Theils: Jeg ser verden som et fantastisk sted, der skal opdages

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Kultur

Nana var ikke i tvivl, da hun fik øje på stor koloni af buksebier: De skal beskyttes

Annonce