Annonce
Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Rasmus Valentin Christensen. Arkivfoto: Morten Stricker

Debat: Det kan godt være, at vi i Danmark har en grundlovssikret ret til at ytre os frit, men ytringsfrihed er mig bekendt ikke ensbetydende med, at et dagblad skal give spalteplads til al den galde, som et menneske kan føle trang til at komme af med.

I dagens brev her i avisen, onsdag den 12. juni, serverer Tommy Ørum Pedersen endnu en af sine indvandrerkritiske tirader, som denne gang er et forsvar for omkostningerne til Rasmus Paludans beskyttelse og en kritik af de af læserbrevsskribenten påståede milliardudgifter til ”retsvæsen for kriminelle indvandrere og efterkommere”.

Jeg synes, det må være på sin plads at nuancere Tommy Ørum Pedersens forargelse en smule. For det første: Kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldende – fra 2015 til 2017 faldt andelen af 15-29-årige mænd med en dom efter straffeloven fra 4,1 procent- 3,8 procent. Et stigende antal indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse, faktisk er stigningen fra 2015 til 2018 procentvis større end blandt etniske danskere. Antallet af ikke-vestlige indvandrere, som kommer i beskæftigelse er stigende, og forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og efterkommere og resten af befolkningen bliver mindre: Fra et gab på 41 procentpoint i 1996 til 25 procentpoint i 2016.

Der er masser af positiv udvikling og hvorfor ikke hellere pege på dét, det gode, der sker og binder os sammen og udvisker skellet mellem ”os” og ”dem”? Hvorfor ikke hellere fokusere på det glædelige budskab i tiden end at agitere for vreden og fremelske angsten for det fremmede i befolkningen?

Et samfund kan ikke baseres på angst og vrede, men alene på tilliden, vi har til hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce