Læserbrev

Indvandrere. Andreas Steenbergs hukommelsessvigt

Tommy Ørum Pedersen. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Andreas Steenberg (AS) udlændinge ordfører for de Radikale Venstre, prøver i læserbrev på debatsiderne den 27. april i denne avis, at forklare os om hvor meget ikke-vestlige indvandrere bidrager, til det danske samfund.

AS fortæller at i 2016 var udgiften 30 milliarder kroner. Det, han ikke fortæller, er at det er nettobeløbet.

Således kom der i April 2017 en økonomisk analyse fra Finansministeriet, bilag 3, tabel 1, hvor man kan læse følgende: "Udgifter til ikke-vestlige indvandrere udgør 55 milliarder kroner/år og til deres efterkommere 23 milliarder kroner/år - i alt 78 milliarder kroner/år". De 30 milliarder kroner er netto og uden udgifter til efterkommere.

Indvandreres udgifter til politi-, domstole og fængselsvæsen indgår i det kollektive forbrug, altså fordelt på alle os andre. AS har også glemt den store renteudgift til statslån for at finansiere hans 30 milliarder kroner netto, til indvandrere.

Glemt er også alle de ulykkeligheder, indvandrere har ført med sig - alle ved at, ikke-vestlige indvandrere er flere gange mere kriminelle end danskere (somaliere er otte gange mere), det gælder mord, vold, voldtægter og anden kriminalitet. AS glemmer også alle de ulykkelige familier volden er gået ud over. AS har jo nok ikke stået med en datter, der er blevet voldtaget eller et familiemedlem, der er dræbt, så ingen ynk til danske familier.

AS tænker derimod meget på ikke-vestlige indvandrere, så meget at han gerne vil have flere til landet som arbejdskraft, er det en morsomhed?

Jeg vil derimod opfordre AS til at få de mange tusinde indvandrerkvinder, der går derhjemme på vores andres bekostning, i arbejde. Hvis det lykkedes, er AS en dygtig mand.

Hvis vi havde de mange milliarder til os, selv var der penge til skole, sygehuse, hjemløse, ældre og tidlig pension. Tænk på det.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce