Annonce
Danmark

Industrien: Aftale er et stort skridt i kamp mod løndumping

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den politiske aftale på transportområdet kommer til at skabe ordnede forhold på vejene, mener Dansk Industri.

Onsdagens politiske aftale om regulering af transportområdet er et betydeligt skridt i kampen mod løndumping.

Det mener Dansk Industri (DI), som er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og blandt andet repræsenterer flere transportselskaber.

- Vi synes, det er en rigtig god aftale. Det er en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv i høj grad har udformet i samspil med regeringen.

- Dagen i dag er i virkeligheden slutpunktet på rigtig lang tids arbejde for at få en regulering i Danmark, som sætter en standard, skaber ordnede forhold på vejene, og som vil være et betydeligt fremskridt i kampen mod social dumping, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Fremad. Hovedformålet med aftalen er at sikre danske minimumlønninger for cabotagekørsel.

Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, som ikke er registreret i Danmark.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

I aftalen er det blevet bestemt, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes, og at det dels skal ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Hos DI vil man arbejde for at sikre, at de kontrollerende myndigheder har de nødvendige ressourcer til at kunne føre den skærpede kontrol.

- Jeg er meget tryg ved, at det er politiet og myndighederne i øvrigt her i Danmark, der skal løse opgaven.

- Og så vil vi og vores medlemmer inden for den her branche være meget opmærksomme på, at der så også hele tiden er de ressourcer til stede hos myndighederne, som gør det muligt for dem at gennemføre en effektiv kontrol.

- Det er selvfølgelig hele forudsætningen for, at den gode regulering også kommer til at virke, siger Kim Graugaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce