Annonce
Udland

Indiens højesteret giver omstridt hellig grund til hinduer

Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
En eftertragtet grund, der tidligere har udløst blodige slag, er lørdag blevet tildelt til hinduer i Indien.

Indiens højesteret har lørdag tildelt en hellig grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, til hinduerne.

Afgørelsen var enstemmig blandt rettens fem dommere.

Det hellige sted ligger i Ayodhya i det nordlige Indien. Det er nogenlunde på størrelse med en fodboldbane, og både hinduer og muslimer betragter det som en hellig grund.

Det omstridte sted har tidligere ført til blodige slag.

I 1992 ødelagde hinduistiske grupper en moské, der lå på grunden. Det udløste sammenstød, hvor cirka 2000 personer - primært muslimer - døde.

Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskéens ruiner.

De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. De siger samtidig, at stedet var helligt for hinduerne, længe før muslimerne i 1528 byggede Babri-moskéen, der blev ødelagt i 1992.

Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske parti, BJP.

- Dagens afgørelse i højesteret har givet landet den besked, at selv de sværeste problemer kan afgøres ved hjælp af forfatningen og gennem retssystemet, siger Modi lørdag i en tv-transmitteret tale.

Den gruppe, der repræsenterede muslimerne i sagen, kalder lørdagens afgørelse for urimelig, men understreger samtidig, at man accepterer den.

Den opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer.

Hinduismen er den mest udbredte religion i Indien, mens omkring 14 procent er muslimer.

I lørdagens afgørelse på 1045 sider lyder det, at muslimerne tildeles et andet stykke land i Ayodhya, hvor en "prominent" ny moské kan blive bygget.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

Erhverv

Bankchef skifter til byggefirma

Annonce