Annonce
Udland

IMF er parat til at støtte Ukraine med milliarder af dollar

Evgeniya Maksymova/Ritzau Scanpix
Den Internationale Valutafond (IMF) vil stille hjælpeprogram på 5,5 milliarder til rådighed for Ukraine.

Den Internationale Valutafond (IMF) og Ukraine har indgået en foreløbig aftale om økonomisk hjælp på 5,5 milliarder dollar.

Det oplyser IMF's øverste direktør, Kristalina Georgieva, i en meddelelse lørdag. Låneprogrammet skal løbe i tre år, under forudsætning af at det bliver endelig godkendt af IMF's bestyrelse.

IMF har før hjulpet med låneprogrammer til milliarder af dollar. Men valutafonden har tidligere også tilbageholdt udbetalinger, der finder sted i rater, på grund af store problemer med korruption i landet og en ustabil økonomi.

I 2016 tilbageholdt IMF således en udbetaling på 1,6 milliarder dollar, som var del af et hjælpeprogram på 17,5 milliarder dollar. Raten blev frigivet, efter at Ukraine havde accepteret krav fra IMF om en række tiltag. Blandt andet rettet mod at udrydde korruption.

Tilsvarende betingelser er knyttet til det nye hjælpeprogram.

Kristalina Georgieva oplyser, at hun lørdag i en telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, havde rost ham for "imponerende" reformfremskridt og en "sund" økonomisk politik.

- Præsidenten og jeg var enige om, at økonomisk succes for Ukraine i høj grad afhænger af en styrkelse af retsstatsprincippet og retsvæsnet, siger IMF-direktøren.

Ukraine har de seneste år ryddet op i landets banksektor, og det er ifølge Kristalina Georgieva også af afgørende betydning for den økonomiske genopretning, at de reformer ikke rulles tilbage.

IMF og andre internationale långivere har adskillige gange lagt pres på styret i Ukraine for at få det til at tage hårdere fat om den udbredte korruption i landet samt mindske den magt, som meget rige personer har. Kun derved vil landet være i stand til at tiltrække investorer fra andre lande, mener IMF.

Ukraines økonomi er mærkbart svækket af konflikten med prorussiske separatister i den østlige del af landet. Den væbnede strid brød ud i 2014, kort tid efter at Rusland havde annekteret halvøen Krim.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce