Annonce
Udland

IMF-chef: Økonomien på vej mod laveste vækst i knap et årti

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Handelskonflikter koster den globale økonomi et beløb svarende til den schweiziske økonomi, advarer IMF-chef.

Den nye chef for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva, havde tirsdag ikke opløftende nyt med i sin første officielle tale.

Den globale økonomi er nemlig på vej mod den laveste vækst i tæt på et årti, advarer hun tirsdag.

- I 2019 forventer vi en langsommere vækst i tæt på 90 procent af verden. Den globale økonomi er nu i en synkroniseret tilbagegang, siger den nye IMF-chef ifølge nyhedsbureauet AFP i talen.

Hun advarer samtidig om, at hvis handelskonflikter ikke løses og der ikke gøres noget for at styrke den økonomiske vækst, kan opbremsningen udvikle sig til det værre.

- Vi bremser op, vi stopper ikke, og det er ikke så slemt. Men hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi en potentielt mere massiv tilbagegang, advarer hun.

Hvis en såkaldt synkroniseret tilbagegang i verdensøkonomien bliver forværret, kan verden få brug for en synkroniseret indsats i lighed med de hjælpepakker, der blev taget i brug under finanskrisen i 2008-2009, siger IMF-chefen.

Hun peger også på, at der hidtil har været talt om, at handelskonflikter udgør en fare for økonomien. Nu kan økonomerne se, at handelsstridighederne "faktisk har sine omkostninger", siger Georgieva.

Effekten af handelskonflikter kan medføre et tab i verdensøkonomien på omkring 700 milliarder dollar eller omkring 0,8 procent af verdens samlede bnp.

Beløbet svarer til hele Schweiz' økonomi og er langt højere, end IMF hidtil har vurderet, siger Georgieva.

Det, der især koster, er handelskonflikternes afledte konsekvenser såsom mindsket tillid og reaktionerne på finansmarkederne.

- Resultaterne er tydelige. Alle taber i en handelskrig, siger hun.

Særligt den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig med Kina – der involverer ekstra told for mange milliarder dollar - har fået meget opmærksomhed.

Men der er flere andre skadelige handelskonflikter, minder Georgieva om.

Valutafonden sænkede i juli sine forventninger til årets vækst i den globale økonomi til 3,2 procent i år og 3,5 procent næste år. Det skøn står nu til at blive sænket igen.

I den næste prognose, som kommer 15. oktober, vil skønnet nemlig blive nedjusteret, siger Kristalina Georgieva ifølge Bloomberg News i talen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce