Annonce
Danmark

Ikke ét ord om normeringer i dagplejen: Blev 30.000 børn glemt i finansloven?

Godt 30.000 børn mellem nul og tre år går i dagpleje, men debatten om normeringen i denne pasningsordning har været ikke-eksisterende. Arkivfoto.
Specielt regeringens støttepartier jublede over finanslovsaftalen. Nu kommer der minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, men hvad med børnene i dagplejen?

Viborg: Mange forældre, en del politikere og lige dele fagforbundsfolk (medlemmer af BUPL) har i de seneste måneder sat dagsorden med ordet minimumsnormeringer. Det er blevet et synonym for fire helt konkrete tal mindre end 10: 3-1 og 6-1.

Den videre oversættelse til menneskesprog er, at der i vuggestuerne skal være en voksen til tre børn, mens der i børnehaverne skal være en voksen til seks børn.

Danmarks Statistik opgjorde i 2017 antallet af børn i dagtilbud. I statistikken kan man se, at der gik godt 60.000 børn i vuggestue, mens der gik godt 30.000 i dagpleje. Børnene i disse tilbud har typisk den samme alder - nemlig mellem nul og tre år. Kun ganske få treårige og ældre har deres dagligdag i en dagpleje.

Realiseres den fulde pakke for minimumsnormeringer, betyder det, at børnene i vuggestuerne om nogle år får en hverdag, hvor tre børn skal deles om én voksen. Hvordan ser det så ud for de godt 30.000 børn, der går i dagpleje?

Ja, som det ser ud nu, tager talkombinationen sig således ud: 4-1.

Altså én voksen (dagplejeren) til fire børn. I perioder med sygdom, ferie og kurser blandt andre dagplejere i teamet, hedder den måske 5-1.

Debatten om normeringen i dagplejerne har været ikke-eksisterende, og i sagens natur blev de dermed heller ikke en del af finanslovsaftalen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce

Øh...

Viborg Stifts Folkeblad har ringet rundt til flere politikere, fagforbundsfolk og eksperter.

Formanden for BUPL i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, er glad for aftalen, der sikrer bedre normeringer i institutionerne.

- Ja, det er jeg, siger han.

- Hvis det nu er altafgørende for børns udvikling og trivsel, at de i vuggestuen kun skal deles med to andre om en voksen, hvorfor er det så ikke vigtigt for børnene i dagplejen?

- Jamen, det er det sikkert også, men BUPL arbejder jo for forholdene for pædagogerne og ikke for dagplejerne, siger Ivan Holck Jensen.

Fagforbundet FOA organiserer de kommunalt ansatte dagplejere. Formanden i Viborg hedder Vibeke Pedersen.

- Vibeke Pedersen, hvorfor har der ikke været debat om normeringen i dagplejen, og hvorfor har FOA ikke været på banen?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg bliver dig svar skyldig, men det er da klart, at hvis normeringen i en vuggestue er vigtig for børns trivsel og muligheder for at udvikle sig, så gælder det jo også i dagplejen, siger Vibeke Pedersen.

Hmmmm...

I Socialdemokratiets have er minimumsnormeringer ikke groet, og det vil derfor ikke være fair at stille partiet til ansvar for den manglede debat om disse i dagplejen.

- Du har da ret. Det er et paradoks, at normeringen i dagplejen intet har fyldt i debatten. I dagplejen kan der måske generelt være mere ro, men det er da bestemt et opmærksomhedspunkt, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen (S).

- Signe Munk, du er valgt til Folketinget i Viborg for SF. Hvorfor har normeringerne i dagplejen ikke været debatteret?

- Det er vist tydeligt for de fleste, at vi har prioritereret daginstitutionerne i denne omgang. Men vi kommer til at se på både normeringer og uddannelsesniveauet blandt dagplejere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at forældre, som vælge en dagplejer, kan være sikker på at der også her er de rette rammer for et godt dagtilbud til deres barn, siger Signe Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad gemmer der sig mere

Vi danskere har gennem mange år været særdeles tilfredse med at se vort land stå blandt de øverste, når der laves lister over hvor lidt korruption og svindel, der foregår i landet. Ja, vi har brystet os af, at det stort set ikke forekommer - i hvert tilfælde ikke når vi sammenligner os med en række andre lande. Men smilet bliver noget anstrengt i denne tid, når vi præsenteres for den ene sag efter den anden, hvor det drejer sig om millioner, der er svindlet for i det offentlige. ja, vi har jo Britta-sagen, som afslørede en stor brist i sikkerheden og kontrollen, og hvor det var alt for let at hive alle de penge ud af systemet, som hun ønskede. Nu er vi så præsenteret for svindel i Forsvarets Ejendomstyrelse, hvor private leverandører for at få del i de store bestillinger i forsvaret har medvirket til, at ansatte har kunnet købe ind til privatboligen ved, at man betalte ekstra meget for de offentlige ydelser, og så kunne de ansatte bruge forskellen efter forgodtbefindende. Utroligt at sådan en åbenlys svindel har kunnet køre i årevis, når så mange har været involveret, og at der ikke er nogen, der har reageret tidligere, end det så skete nu. Nu er Dansk Folkeparti jo ikke en offentlig institution, men det er alligevel offentlige penge, der i forbindelse med Morten Messerschmidt og EU tilsyneladende også er svindlet med. Sagen er ikke afgjort endnu, så man skal vare sig med at dømme folk. Men det ser ikke godt ud for partiet ud fra det, der er kommet frem indtil nu. Så er det man spørger sig selv. Er der meget mere af den slags svindel i de store offentlige kasser? Er kontrollen for ringe, og tilliden for stor? Det kan ikke gå for hurtigt med at få kulegravet området, og om der ligger sig flere eksempler af disse millionsvindler liggende skjult. Den almindelige skatteyder kan ikke være tjent med, at pengene tilsyneladende kan fosse ud af systemet nogle steder, uden man får det for skattekroner, som vi betaler dem til. Her gælder ingen partifarve. Alle i Folketinget har kun den samme interesse. Det her skal bringes til ophør.

Annonce