Struer

Ikke engang mesteren selv ville gøre det - nu gjorde de det så i Struer

Med Jesper Riis på trompet, Heine Hansen ved klaveret og Matthias Petri på bas, Hans Ulrik på saxofon og Anders Mogensen på trommerne fik publikum fornøjelsen af at høre numrene fra Kind of Blue i fuld længde og så tro mod originalen fra 1959 som muligt. Foto: Dennis Snitgaard
Stor succes for Struer Jazzklub. Magien fra 1959 genskabt på musikskolen i Struer.

Struer: Struer Jazzklub fik torsdag aften en velfortjent succes med fuldt hus på Struer Musikskole til en koncert med fem af de bedste danske jazzmusikere, som er gået sammen om at fejre 60-årsdagen for indspilningen af Miles Davis albummet, "Kind of Blue", i 30th Street Studio i en tidligere græsk-ortodoks kirke på Manhattan.

Første optagelse fandt sted 2. marts 1959. Anden optagelse den 22. april, og Kind of Blue skulle vise sig at blive den bedst sælgende jazzplade nogensinde.

Saxofonisten, Hans Ulrik, som var på scenen i går for at være med til at fejre optagelsen af Kind of Blue i 1959, kunne fortælle, at han selv havde købt mindst fem eksemplarer, og at det på sin vis var et vildt projekt at ville spille de samme numre, som stjernebesætningen fra 1959 gjorde det på Manhattan i New York.

Eller rettere: Det ville være vildt at gøre sig illusioner om at kunne gøre det med den samme intensitet.

- John Coltrane har aldrig spillet bedre, end han gjorde det på "Kind of Blue", konstaterede han, og når Miles Davis gik på scenen eller i studiet for at genindspille nogle af numrene fra Kind og Blue var det altid i en helt anden udgave.

Ikke engang mesteren selv ville gøre forsøget på at genoplive magien fra 1959.

Men nu gjorde de det altså i Struer: Med Hans Ulrik på saxofon, Jesper Riis på trompet, Heine Hansen ved klaveret, Matthias Petri på bas og Anders Mogensen på trommerne fik publikum fornøjelsen af at høre numrene fra Kind of Blue i fuld længde og så tro mod originalen, som det nu engang kan lade sig gøre.

Efter pausen blev et af højdepunkterne under hele koncerten en John Coltrane-komposition over de samme akkorder, som i indledningsnummeret "So What" på "Kind of Blue".

Ikke som direkte kopi, men i et arrangement af saxofonisten Hans Ulrik, som fik hele bandet til at slippe tøjlerne og spille frit på en helt anden måde end før pausen.

Men alt i alt en stor aften for Struer Jazzklub i de helt rigtige omgivelser på Struer Musikskole med fuldt hus i både salen og oppe på balkonen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce