Annonce
Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Regionsrådformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, tager det første spadestik på samme tid. Foto: Johan Gadegaard
Det første spadestik til Klimatorium er taget - et par hundrede overværede begivenheden

Lemvig: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene. Derfor er det tankevækkende, at der er børn, der synger ved ved dette arrangement. Vi skal af den grund gøre os ekstra umage med udfordringerne med klimaet.

Regionsrådformand Anders Kühnau tog udgangspunkt i, at der var børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole, der gav et par eksempler på "Sange til verden", da der var første spadestik til Klimatorium på Østhavnen. Omkring et par hundrede interesserede var mødt frem, da Anders Kühnau sammen med borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard nogenlunde synkront tog det første spadestik til det næste års byggeri af Klimatorium, som står klar til august næste år. Og klimaet viste sig fra den taknemmelige side, da det nøjedes med et par sparsomme regndråber, mens ceremonien foregik.

Herefter havde de tre alle ordet, og det var enige om, at med Klimatorium vil Lemvig komme med i ikke blot lokalt og regionalt samarbejde, men også nationalt og internationalt. Og stolte var de alle tre.

Det er fire år siden, idéen om Klimatorium opstod.

- Det skete, fordi der var nogle mennesker, der blev sat sammen, og som normalt ikke fik talt sammen. De havde en fælles forståelse for udfordringerne med klimaet, og det viser vigtigheden af, at man får dette samspil. Det vil kunne ske på Klimatorium, hvor forsyning, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vil finde sammen og udvikle løsninger, som vi ikke blot her i regionen vil få gavn af. Det vil man også andre steder, sagde Anders Kühnau, der nævnte som eksempel, at i New Zealand laver man et Klimatorium ud fra forbilledet i Lemvig, og det vil være naturligt, man samarbejder internationalt.

- Her i regionen satser vi på at blive et fyrtårn på dette område. Vi kalder det water-valley inspireret af amerikanske Silicon Valley. Her vil mange parter finde sammen og finde spændende løsninger til gavn for miljøet. Det her er ikke blot en stor dag for Lemvig, men for os alle, sagde regionsrådformanden.

Borgmester Erik Flyvholm tog over og fortsatte i samme bane.

- Det er naturligt, at sådan et Klimatorium ligger her i Lemvig. Her er vi vant til at finde løsninger på klima-udfordringer. det startede med dige- og pumpelaug. Så kom Kystdirektoratet. Vi har stoppet oversvømmelser af købstaden Lemvig med Muren, der har skabt stor opmærksomhed, og hvor andre vil bruge samme ide. Vi er truet af vand på flere sider og samtidig nogle steder fra undergrunden. Men vi har været foran med biogas og vind, og snart også på solceller. Når man sammenligner med den udvikling, vindenergien har skabt med arbejdspladser og forskning her i Vestjylland, skal man tænke på, at potentialet bliver tre gange større med udfordringerne med vand. Derfor er det vigtigt, at vi er med i forreste række, så der kan skabes videnarbejdspladser. Der skal samarbejde spå mange niveauer. Ambitionerne er klare, så derfor er der grund til at være stolt i dag, hvor vi er nået frem til det første spadestik, sagde borgmesteren blandt andet.

Formanden for lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, fortalte om de projekter, der allerede e ri gang for at løse nogle udfordringer fra klimaets side, og hvad man får ud af det lokalt.

- Meget er i gang, men hvis vi skal bevare dette miljø, hvor der nytænkes og samarbejdes, så skal der være et kraftcenter i form af en ikonisk bygning på en flot beliggenhed. Det får vi nu. Bygningen vil skabe udvikling i hele vort område og sikre samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi vil få et udstillingscenter, hvor man kan se, hvad der arbejdes med. samtidig er det også en arbejdsplads for Lemvig Vand og Spildevand, som sad i game lokaler og barakker. Nu kommer man tæt på miljøet, hvor der forskes og laves nytænkning. Vi får vore egne løsninger, og det er forhåbentlig løsninger, som vi kan bringe ud i den vide verden, sagde Steffen Damsgaard, som slog fast, at det ikke bare er starten på et byggeri, men på udvikling i hele området.

Inden man gik over til pølser og rent vand, fortalte arkitekt jan Ammundsen fra arkitektfirmaet 3XN om tankerne og ideerne bag det byggeri, som nu går i gang

- Tegningerne i dag er ikke langt fra de oprindelige skitser, da de har holdt hele vejen igennem, selv om der naturtligvis er lavet ændringer. Jeg vil takke for et godt samarbejde, hvor et ord er et ord, og sådan er det bestemt ikke alle steder, sagde arkitekten, som sidenhen besvarede på spørgsmål fra interesserede på pladsen.

Annonce
Børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole sang ved ceremonien. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce