Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Regionsrådformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, tager det første spadestik på samme tid. Foto: Johan Gadegaard
Det første spadestik til Klimatorium er taget - et par hundrede overværede begivenheden

Lemvig: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene. Derfor er det tankevækkende, at der er børn, der synger ved ved dette arrangement. Vi skal af den grund gøre os ekstra umage med udfordringerne med klimaet.

Regionsrådformand Anders Kühnau tog udgangspunkt i, at der var børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole, der gav et par eksempler på "Sange til verden", da der var første spadestik til Klimatorium på Østhavnen. Omkring et par hundrede interesserede var mødt frem, da Anders Kühnau sammen med borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard nogenlunde synkront tog det første spadestik til det næste års byggeri af Klimatorium, som står klar til august næste år. Og klimaet viste sig fra den taknemmelige side, da det nøjedes med et par sparsomme regndråber, mens ceremonien foregik.

Herefter havde de tre alle ordet, og det var enige om, at med Klimatorium vil Lemvig komme med i ikke blot lokalt og regionalt samarbejde, men også nationalt og internationalt. Og stolte var de alle tre.

Det er fire år siden, idéen om Klimatorium opstod.

- Det skete, fordi der var nogle mennesker, der blev sat sammen, og som normalt ikke fik talt sammen. De havde en fælles forståelse for udfordringerne med klimaet, og det viser vigtigheden af, at man får dette samspil. Det vil kunne ske på Klimatorium, hvor forsyning, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vil finde sammen og udvikle løsninger, som vi ikke blot her i regionen vil få gavn af. Det vil man også andre steder, sagde Anders Kühnau, der nævnte som eksempel, at i New Zealand laver man et Klimatorium ud fra forbilledet i Lemvig, og det vil være naturligt, man samarbejder internationalt.

- Her i regionen satser vi på at blive et fyrtårn på dette område. Vi kalder det water-valley inspireret af amerikanske Silicon Valley. Her vil mange parter finde sammen og finde spændende løsninger til gavn for miljøet. Det her er ikke blot en stor dag for Lemvig, men for os alle, sagde regionsrådformanden.

Borgmester Erik Flyvholm tog over og fortsatte i samme bane.

- Det er naturligt, at sådan et Klimatorium ligger her i Lemvig. Her er vi vant til at finde løsninger på klima-udfordringer. det startede med dige- og pumpelaug. Så kom Kystdirektoratet. Vi har stoppet oversvømmelser af købstaden Lemvig med Muren, der har skabt stor opmærksomhed, og hvor andre vil bruge samme ide. Vi er truet af vand på flere sider og samtidig nogle steder fra undergrunden. Men vi har været foran med biogas og vind, og snart også på solceller. Når man sammenligner med den udvikling, vindenergien har skabt med arbejdspladser og forskning her i Vestjylland, skal man tænke på, at potentialet bliver tre gange større med udfordringerne med vand. Derfor er det vigtigt, at vi er med i forreste række, så der kan skabes videnarbejdspladser. Der skal samarbejde spå mange niveauer. Ambitionerne er klare, så derfor er der grund til at være stolt i dag, hvor vi er nået frem til det første spadestik, sagde borgmesteren blandt andet.

Formanden for lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, fortalte om de projekter, der allerede e ri gang for at løse nogle udfordringer fra klimaets side, og hvad man får ud af det lokalt.

- Meget er i gang, men hvis vi skal bevare dette miljø, hvor der nytænkes og samarbejdes, så skal der være et kraftcenter i form af en ikonisk bygning på en flot beliggenhed. Det får vi nu. Bygningen vil skabe udvikling i hele vort område og sikre samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi vil få et udstillingscenter, hvor man kan se, hvad der arbejdes med. samtidig er det også en arbejdsplads for Lemvig Vand og Spildevand, som sad i game lokaler og barakker. Nu kommer man tæt på miljøet, hvor der forskes og laves nytænkning. Vi får vore egne løsninger, og det er forhåbentlig løsninger, som vi kan bringe ud i den vide verden, sagde Steffen Damsgaard, som slog fast, at det ikke bare er starten på et byggeri, men på udvikling i hele området.

Inden man gik over til pølser og rent vand, fortalte arkitekt jan Ammundsen fra arkitektfirmaet 3XN om tankerne og ideerne bag det byggeri, som nu går i gang

- Tegningerne i dag er ikke langt fra de oprindelige skitser, da de har holdt hele vejen igennem, selv om der naturtligvis er lavet ændringer. Jeg vil takke for et godt samarbejde, hvor et ord er et ord, og sådan er det bestemt ikke alle steder, sagde arkitekten, som sidenhen besvarede på spørgsmål fra interesserede på pladsen.

Børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole sang ved ceremonien. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce