Annonce
Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Regionsrådformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, tager det første spadestik på samme tid. Foto: Johan Gadegaard
Det første spadestik til Klimatorium er taget - et par hundrede overværede begivenheden

Lemvig: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene. Derfor er det tankevækkende, at der er børn, der synger ved ved dette arrangement. Vi skal af den grund gøre os ekstra umage med udfordringerne med klimaet.

Regionsrådformand Anders Kühnau tog udgangspunkt i, at der var børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole, der gav et par eksempler på "Sange til verden", da der var første spadestik til Klimatorium på Østhavnen. Omkring et par hundrede interesserede var mødt frem, da Anders Kühnau sammen med borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard nogenlunde synkront tog det første spadestik til det næste års byggeri af Klimatorium, som står klar til august næste år. Og klimaet viste sig fra den taknemmelige side, da det nøjedes med et par sparsomme regndråber, mens ceremonien foregik.

Herefter havde de tre alle ordet, og det var enige om, at med Klimatorium vil Lemvig komme med i ikke blot lokalt og regionalt samarbejde, men også nationalt og internationalt. Og stolte var de alle tre.

Det er fire år siden, idéen om Klimatorium opstod.

- Det skete, fordi der var nogle mennesker, der blev sat sammen, og som normalt ikke fik talt sammen. De havde en fælles forståelse for udfordringerne med klimaet, og det viser vigtigheden af, at man får dette samspil. Det vil kunne ske på Klimatorium, hvor forsyning, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vil finde sammen og udvikle løsninger, som vi ikke blot her i regionen vil få gavn af. Det vil man også andre steder, sagde Anders Kühnau, der nævnte som eksempel, at i New Zealand laver man et Klimatorium ud fra forbilledet i Lemvig, og det vil være naturligt, man samarbejder internationalt.

- Her i regionen satser vi på at blive et fyrtårn på dette område. Vi kalder det water-valley inspireret af amerikanske Silicon Valley. Her vil mange parter finde sammen og finde spændende løsninger til gavn for miljøet. Det her er ikke blot en stor dag for Lemvig, men for os alle, sagde regionsrådformanden.

Borgmester Erik Flyvholm tog over og fortsatte i samme bane.

- Det er naturligt, at sådan et Klimatorium ligger her i Lemvig. Her er vi vant til at finde løsninger på klima-udfordringer. det startede med dige- og pumpelaug. Så kom Kystdirektoratet. Vi har stoppet oversvømmelser af købstaden Lemvig med Muren, der har skabt stor opmærksomhed, og hvor andre vil bruge samme ide. Vi er truet af vand på flere sider og samtidig nogle steder fra undergrunden. Men vi har været foran med biogas og vind, og snart også på solceller. Når man sammenligner med den udvikling, vindenergien har skabt med arbejdspladser og forskning her i Vestjylland, skal man tænke på, at potentialet bliver tre gange større med udfordringerne med vand. Derfor er det vigtigt, at vi er med i forreste række, så der kan skabes videnarbejdspladser. Der skal samarbejde spå mange niveauer. Ambitionerne er klare, så derfor er der grund til at være stolt i dag, hvor vi er nået frem til det første spadestik, sagde borgmesteren blandt andet.

Formanden for lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, fortalte om de projekter, der allerede e ri gang for at løse nogle udfordringer fra klimaets side, og hvad man får ud af det lokalt.

- Meget er i gang, men hvis vi skal bevare dette miljø, hvor der nytænkes og samarbejdes, så skal der være et kraftcenter i form af en ikonisk bygning på en flot beliggenhed. Det får vi nu. Bygningen vil skabe udvikling i hele vort område og sikre samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi vil få et udstillingscenter, hvor man kan se, hvad der arbejdes med. samtidig er det også en arbejdsplads for Lemvig Vand og Spildevand, som sad i game lokaler og barakker. Nu kommer man tæt på miljøet, hvor der forskes og laves nytænkning. Vi får vore egne løsninger, og det er forhåbentlig løsninger, som vi kan bringe ud i den vide verden, sagde Steffen Damsgaard, som slog fast, at det ikke bare er starten på et byggeri, men på udvikling i hele området.

Inden man gik over til pølser og rent vand, fortalte arkitekt jan Ammundsen fra arkitektfirmaet 3XN om tankerne og ideerne bag det byggeri, som nu går i gang

- Tegningerne i dag er ikke langt fra de oprindelige skitser, da de har holdt hele vejen igennem, selv om der naturtligvis er lavet ændringer. Jeg vil takke for et godt samarbejde, hvor et ord er et ord, og sådan er det bestemt ikke alle steder, sagde arkitekten, som sidenhen besvarede på spørgsmål fra interesserede på pladsen.

Annonce
Børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole sang ved ceremonien. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce