x
Annonce
Holstebro

Lokal landsby er storfavorit til at at vinde pris og penge

I de ti år, prisen har været uddelt, har regionsrådet altid fulgt indstillingen fra det ekspertpanel, der har udpeget vinderen, og panelet peger på Idom-Råsted i 2019. Arkivfoto.
Formelt skal regionsrådet den 27. marts udpege vinderen af Landsbyprisen 2019. Men rådet har altid fulgt indstillingen, og indstillingen peger på Idom-Råsted.

Idom-Råsted: Indtil den 27. marts kan Idom-Råsted kun kalde sig selv storfavorit.

Men meget skal gå rigtig galt, hvis landsbyen ikke skal løbe med de 150.000 kroner, som følger med hædren for at blive udnævnt som årets landsby 2019 i Region Midtjylland.

I de ti år, prisen har været uddelt, har regionsrådet nemlig altid fulgt indstillingen fra det ekspertpanel, der har udpeget vinderen.

- Det er selvfølgelig en markering af, at Idom-Råsted båret af stærkt lokalt engagement har formået ikke bare at fortsætte udviklingen, men at skabe markant ny udvikling gennem årene. Det ønsker vi at fremhæve og anerkende med Landsbyprisen, siger formand for regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V).

Det er fem uvildige eksperter, der har vurderet de otte kandidater til Landsbyprisen 2019, og anbefalingen er klar: På baggrund af et stærkt foreningsliv, utraditionelle tilgange til kultur- og landsbyliv og flotte resultater med udgangspunkt i lokalområdet bør prisen på 150.000 kroner tildeles Idom-Råsted i Holstebro Kommune.

Dermed gentager de to samarbejdende landsbyer en flot præstation, da den første landsbypris, der blev uddelt for ti år siden i 2009, endte præcis samme sted.

Annonce

Udvikling i hele regionen

Det har dog ikke været helt let for juryen at udpege bare en enkelt vinder, oplyser formanden for Udvalg for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V).

På baggrund af det tætte løb indstiller Udvalg for Regional Udvikling, at to af de øvrige syv kandidater – Fjordklyngen i Viborg Kommune, og Knebel i Syddjurs Kommune – ekstraordinært hver tildeles 75.000 kroner som anerkendelse af en flot indsats og udvikling. Udvalget har også lagt vægt på samarbejdet mellem landsbyer de to steder.

- Prisen skal understøtte udvikling i hele regionen og fremhæve dem, der har fundet gode opskrifter på vækst og udvikling. Her har vi heldigvis mange at vælge fra i regionen, siger næstformand for Udvalg for Regional Udvikling, Flemming Knudsen (S) i en pressemedelelse.

Regionsrådet tager endelig stilling til uddelingen af Landsbyprisen 2019 på sit møde 27. marts.

Regionsrådet har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce